Dette lejemål ligger i hjertet af Esbjerg, øverst oppe i en af Esbjergs mest kendte ejendomme – blandt lokale kendt som indkøbscentret ”Midt-I” – der ligger på hjørnet af Torvet og Kongensgade, og som derfor kandiderer til at have byens bedste eksponering!
Siden 2006 har lejemålet været benyttet som fitnesscenter for den landsdækkende kæde, Fitness World. Indretningen bærer derfor præg heraf, og en fortsat anvendelse til fitnesscenter er i sagens natur oplagt. Men lejemålet er fleksibelt og vil nemt kunne ombygges til f.eks. kontormål, klinik eller sågar restauration (der har således tidligere været restauration på 2. salen).
Her fra 2. salen er der uhindret synlighed og eksponering overfor byens pulserende liv, der netop her udspiller sig alle ugens dage. Hvor det særligt i sommerhalvåret summer af liv fra de udendørs afskærmede spiseområder på Torvet, der omkranser et område velegnet til koncerter o.l., er det flotte torv ligeledes en hovedattraktion i vinterhalvåret, hvor f.eks. en stor skøjtebane, juletræer og en smuk vinterudsmykning er trækplaster for byens borgere og besøgende.
Selve lejemålet har adgang via Kongensgade, hvor en rulletrappe fører til både 1. og 2. sal. Ved siden af rulletrappen er det endvidere muligt at etablere en personelevator mellem stueplan og 2. sal. På bagsiden af lejemålet – mod gården – findes i forvejen en elevator, som dog primært er til personale og varehåndtering.
Lejemålet rummer i alt 1.644 m², hvoraf de 1.510 m² ligger på 2. sal, mens 134 m² ligger på 3. sal (i tagetagen), hvortil der er adgang via indvendig trappe fra 2. salen.
Der foreligger skitser fra ingeniør vedrørende opdeling af lejemålet i mindre enheder, hvormed det er muligt at leje velindrettede lokaler på ned til 193 m² - forhør nærmere hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Bemærk, at lejen er opgivet inkl. driftsudgifter samt forbrug af fjernvarme og vand, mens elektricitet afregnes af lejer direkte til forsyningsvirksomhed.
Af nære naboer i området kan nævnes Louis Nielsen, Skechers, New Tomorrow, Esbjerg Street Food, Sunset Boulevard, McDonalds, Matas, Intersport, Profil-optik, Only, Dronning Louise og mange flere.
Beliggenhed/nærområdet:
I 2018 fejrede Esbjerg sit 150 års jubilæum. Det har været en dynamisk udvikling fra pionerby med eksport-havn – til købstad – til fiskerby – til offshore base og nu til energimetropol med udskibning af havvindmøller. Esbjerg har siden 2006 været en storkommune og er nu et sydvestjysk center for uddannelse, sundhed og kulturelle aktiviteter.
Esbjerg City er områdets førende shopping-mekka med over 200 specialforretninger, restauranter, center og varehuse samlet i et hyggeligt bymiljø.
På Torvet ligger flere af byens ældste og smukkeste ejendomme, ligesom der er et flot kig til Musikhuset, tegnet af arkitekt Jan Utzon og til seneste skud på stammen ved musikhuset, den smukke Henning G. Kruses plads, tegnet af det verdensberømte danske arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group.
Torvet i Esbjerg danner ramme om mange af byens spændende aktiviteter, lige fra live-musik, koncerter, udstillinger, skøjtebane, kræmmermarked til de studerendes studenterdans omkring rytterstatuen af Christian den IX.
I nærområdet er der flere gode parkeringsmuligheder, herunder ved Broen med over 700 p-pladser. Endnu tættere på ligger parkeringspladserne i Borgergade – ligesom også Esbjergs nye, moderne P-hus i Danmarksgade ligger tæt på med sine 369 p-pladser, få hundrede meter fra lejemålet og Torvet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009