Udlejet

Ingerslevs Boulevard 3, 8000 Aarhus C

Udlejet
Kontor
Ingerslevs Boulevard 3
8000 Aarhus C
4.241 m²
Sagsnr.: 80202839
• Historisk domicilejendom med mange anvendelsesmuligheder
• Velbeliggende på Frederiksbjerg, kun 1 km fra Aarhus Banegård
• Gode adgangsforhold og parkeringsmuligheder
• Medindflydelse på indretningen

I én af de flotteste ejendomme på Frederiksbjerg udbydes nu lejemål med mange forskellige muligheder. Den tidligere skole kan udlejes til kontor, undervisningslokaler, sundhedshus mv.

Ejendommens samlede areal er 4.241 kvm fordelt på:
Parterre: 833 kvm
1. sal: 775 kvm
2. sal: 775 kvm
3. sal: 775 kvm
4. sal: 786 kvm
Tagetage: 297 kvm

Ejendommen er opført som skole i 1903, tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen, som vandt en konkurrence blandt byens arkitekter. Bygningen er tegnet i romansk stil, og facaden er rigt og detaljeret udsmykket med friser, gennemgående dekorationsbånd og pudsede og malede dekorationer. Indvendigt er ejendommen på de fleste etager indrettet med en gang midt gennem bygningen med klasseværelser/kontorer/mødelokaler på begge sider.

Lejer kan i denne ejendom få stor medindflydelse på indretningen, således at lokalerne bliver velegnede til den fremtidige brug. Uanset om dette måtte være fortsat undervisning, kontorvirksomhed eller noget helt tredje.

Ejendommen er beliggende midt på Frederiksbjerg, ud til den smukke Ingerslevs Boulevard, som er kendt for de meget populære torvedage hver onsdag og lørdag. Her er man samtidig tæt på centrum, Bruuns Galleri, Marselisborg Lystbådehavn og Mindeparken.

Her er let adgang fra motorvejen og byens større indfaldsveje, som fx Skanderborgvej og Oddervej. Der er 1 km. til banegården, og bussen stopper lige uden for døren.

Ønsker du et lejemål med historie og sjæl, og med en fremtrædende og praktisk beliggenhed i Aarhus, så bestil en fremvisning af denne ejendom. Ejendommen kan også købes. Kontakt EDC for at høre nærmere herom.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072