Solgt

Ebeltoftvej 54, 8410 Rønde

Solgt
Detail
Ebeltoftvej 54
8410 Rønde
387 m²
Sagsnr.: 81000104
- Rentabel butik igennem en lang årrække
- God synlighed ud til trafikeret vej
- Ligger mellem Rønde og Ebeltoft
- Prisfornuftig med mange muligheder

Bygningen på Ebeltoftvej 54 i Feldballe har i en meget lang årrække fungeret som lokalmiljøets købmandsbutik, men alle gode ting har en ende og d. 27.06.20 har købmand Jens Karl Bak Andersen valgt at stoppe driften af butikken pga. en fremskreden alder og et ønske om kun at have én butik at fokusere på.

Butikken ligger med facade ud til hovedvej 21 på strækningen mellem Rønde og Ebeltoft. Der er ca. 7 km til Rønde og 12 km til Ebeltoft. Specielt i sommermånederne er antallet af forbipasserende, som drager mod Ebeltoft og Hasnæs for at nyde en uge eller en weekend i sommerhus, forhøjet og smitter også af på den lille købmandsforretnings omsætning.

Arealet på butikken andrager i alt 387 m² og ca. en tredjedel af bygningsmassen er tilbygget i 1982 (den del med fladt tag) og herudover findes der 196 m² på loftet, hvoraf en mindre del af det areal har fungeret som bolig for en daværende købmand.

Renoveringsarbejde og generelt vedligeholdelse har ikke været øverst på sælgers dagsorden, hvorfor man som køber må forvente, at der skal investeres lidt yderligere for at få bygningen til at leve op til nutidens krav.

Beliggenhed
Synlig butik med facade ud til hovedvej 21

Købsmandsbutikken er beliggende i den lille landsby, Feldballe. Byen har udover sine 512 indbyggere også en friskole, en hal, nogle spisesteder samt en børnehave. Byen er beliggende i Syddjurs Kommune 7 km øst for Rønde og godt 12 km nord for Ebeltoft. Hovedvej 21 er den primære trafikåre ud til Ebeltoft og de omkringliggende feriesteder.

Feldballe blev i 2016 kåret som Årets Landsby og byen har et godt og støttende opland.