Udlejet

Immervad 3, 1.-3. sal, 8000 Aarhus C

Udlejet
Kontor
Immervad 3, 1.-3. sal
8000 Aarhus C
244 m²
Sagsnr.: 81200038
• Liebhaverkontor – gennemrenoveret med terrasser
• Helt centralt placeret ved Lille Torv, Magasin og Paustian
• Udlejes samlet eller som 3 separate enheder
• Kort afstand til parkeringshuse og offentlig transport

LEJEMÅLET

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde dette gennemrenoverede liebhaverkontor til leje. Med Magasin, Lille Torv og Åboulevarden som naboer finder man ikke en mere central beliggenhed i Aarhus centrum.

Her udlejes i alt 244 m² kontor fordelt på 3 etager. Alle 3 etager kan lejes som separate enheder, da der på hver etage er etableret toilet med bad, køkken, et storrumskontor samt et til flere mindre mødelokaler/chefkontorer – alt sammen i materialer af højeste kvalitet. På alle 3 etager er der etableret nye terrasser mod gården og mod gaden er der udsigt til Lille Torv, Åen samt det pulserende liv langs Immervad.

Arealerne på de 3 etager fordeler sig således:
• 1. sal: 91 m² + ca. 15 m² terrasse
• 2. sal: 82 m² + ca. 12 m² terrasse
• 3. sal: 71 m² + ca. 5 m² terrasse

I forbindelse med ny ejers erhvervelse af ejendommen besluttede man sig for at udføre en yderst smagfuld gennemrenovering af ejendommen - ude såvel som inde.

Med en ny tagkonstruktion i zink, hvidmaling af facaden samt udskiftning af vinduerne til enkle mørke rammer er der skabt et mere enkelt og klassisk udtryk mod Immervad samt gårdrummet.

De nye store vinduer er med lydglas, hvilket giver et fantastisk lysindfald og samtidig sikre, at man ikke forstyrres af de mange forbipasserende ved Immervad.

Ønsker du yderligere information om disse velbeliggende lejemål, kontakt da venligst EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus – Erhvervsrådgiver Frederik Norup Dalsgaard eller Snorri Steig for en uforpligtende snak.

BELIGGENHED

Med beliggenheden i det absolutte centrum er der kort gåafstand til parkeringsfaciliteter, offentlig transport, spisestederne ved Åen samt resten af alle byens faciliteter.

Området omkring ejendommen er præget af attraktive forretninger og et hav af forbipasserende langs Immervad.

Der er et godt lysindfald på alle 3 etager. Fra ejendommen er der kort gåafstand til diverse parkeringshuse, Busgaden (3 min.), letbanestoppet ved Dokk1 (7 min.), Rutebilstationen samt Aarhus Hovedbanegård (10 min.).