Udlejet

Europaplads 16, 4. sal, 8000 Aarhus C

Udlejet
Kontor
Europaplads 16, 4. sal
8000 Aarhus C
350 m²
Sagsnr.: 81200055
• I alt 350 m² kontor med byens bedste beliggenhed
• Gode parkeringsforhold ved ejendommen
• Ventilation og elevator
• Stor fælles tagterrasse
• Mulighed for at deltage i kantineordning

EJENDOMMEN

På 4. sal - med udsigt over Dokk1, Åboulevarden og Aarhus Havn - tilbydes nu dette lejemål på 350 m² med en god blanding af storrumskontorer, mindre kontorer og mødelokaler.

Lejemålet fremstår moderne og flot vedligeholdt med lyse gulve, store glaspartier, ventilationsanlæg og akustiklofter med integreret belysning.

Tekøkken og toiletfaciliteter deles med nabolejeren TV2. Der forefindes yderligere toiletter samt et bad til fri benyttelse i ejendommens kælder. I ejendommens stueetage har man mulighed for at tilmelde sig en frokostordning i restauranten – noget mange af ejendommens lejere benytter sig af.

En stor tagterrasse på toppen af ejendommen er til fælles benyttelse for alle ejendommens lejere.

Den perfekte scene til afholdelse af frokostpauser, sommerfester eller fredagsbar med udsigt til både havet, havnen og Aarhus-midtbys tage.

BELIGGENHED

Aarhus’ historie kan spores tilbage til 700-tallet. Byens navn kommer af Aros, som betyder åens munding. Netop åen og dens udmunding i havet er årsagen til byens placering og dermed oprindelsen til alt århusiansk. Nu, 1.200 – 1.300 år senere, er dette område igen ved at udvikle sig til byens absolutte centrum med frilægningen af åen og de nyindrettede, arkitekttegnede havnepladser med navnet Urban Mediaspace.

Lige netop dér, hvor åen munder ud i havet, ligger i dag et kontorhus, som med sit moderne og nutidige udtryk står i skarp kontrast til den historiske placering. Dets glasfacade spejler områdets rivende udvikling og byder samtidig byen og lyset indenfor i de eksklusive kontorlokaler.

Det er i netop i dette kontorhus, at dette lejemål er placeret på 4. sal. Der er fra lejemålet en fantastisk udsigt og man har kort afstand til Letbane, busforbindelser og Hovedbanegården. Ydermere er parkeringsforholdene gode, hvis man ankommer i eget kører.