Idyllisk beliggende i et skov- og landbrugsområde 10 km sydvest for centrum af Silkeborg ligger denne unikke ejendom på 15 ha med moderne bygninger, der nu udbydes til salg. Med enge, lyngbakker, vandløb, damme og skov er det for naturelskeren et fantastisk sted. Her færdes rådyr, ræv og hare dagligt udenfor vinduerne, mens krondyr ofte strejfer forbi.
Stuehuset på 247 m² er indrettet med hall med adgang til 3 værelser, badeværelse samt stort køkken/alrum med åben, muret pejs. Hall og køkken er anlagt med store fliser i kinesisk skifer i flotte, varme nuancer. Fra køkkenet er der via fransk dobbeltdør adgang til en stor stue med brede Dinesen douglasfyr gulvplanker, indbygget brændeovn og hyggeligt, intimt bibliotek. I denne afdeling af huset er der desuden stort ”master-bedroom” med "walk-in closet" og stort badeværelse med badekar, bruseniche og dobbelte håndvaske i terrazzo.
Fra køkken/alrum, stue, bibliotek og badeværelse er der via dobbelte terrassedøre udgang til smukt anlagte terrasser af store, mørke fliser, chaussesten og brosten, hvorfra haven og naturen kan nydes på tætteste hold. Haven er nem at passe med plæner og store rhododendron.
I en separat bygning er der dobbelt garage med automatisk port lukning samt fyr- og vaskerum. De nuværende ejere benytter den 90 m² store, træbeklædte lade, der er opført i 2004, til maskinrum og opbevaring, men med enkle midler kan den indrettes til liberalt erhverv eller dyrehold. Engarealerne står for nuværende som græs- og engområder, men egner sig fortrinligt til indretning af dyrefolde.
Der er 4 km til skole, indkøb og bybus og 5 km til motorvejstilkørslen mod Herning og snart Aarhus.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Per Møller Jensen
Partner, erhvervsmægler, MDE
58587284
21628822