Erhvervsejendom, som er anvendt gennem mange år af Ry Varmeværk. Ejendommen er centralt beliggende i "kanten" af Ry´s erhvervsområde med gode tilkørselsforhold til ejendommens parkerings- og manøvrearealer fra både Industrivej og Brunhøjvej.
Med undtagelse af en lager-og depotbygning på 133 kvm, er ejendommens bygninger på ialt 733 kvm sammenbygget og opført på forskellige tidspunkter fra 1976 frem til 2009. Hovedbygningen består hovedsagelig af kedelrummet med værksted, kælder og lagerdelen som er anvendt til brændselsopbevaring. Herudover er der en mindre del med velfærdsrum og tidligere administration.
Bygningerne er opført i mursten, betonelementer, fibercement og stål trapezplader på facader og tag er med tagpap og metalplader. Udenoms arealer med tilkørsel og parkering er med belægningssten og græsplæne i øvrigt.
Ejendommen er ikke omfattet af nogen lokalplan, men kommuneplanens rammedel 50.E.03 er gældende. Plangrundlaget giver mulighed for specifik erhvervsmæssig anvendelse. Rammedelen kan rekvireres hos medvirkende ejendomsmæglerfirma EDC Erhverv Torben Larsen.
Alle ejendommens særinstallationer til brug for ejendommens drift som varmeværk, vil forinden overdragelse af ejendommen blive afmonteret og fjernet, herunder 2 stålskorstene og nedgravet olietank - forhør i øvrigt nærmere om hvad og hvilke særinstallationer som fjernes af sælger. På grund af nævnte installationers fjernelse og varmeværkets drift er forventelig overtagelse af ejendommen maj 2020.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Per Møller Jensen
Partner, erhvervsmægler, MDE
58587284
21628822