Forretningsejendom med udstilling direkte til den meget befærdede Horsensvej, som er den sydlige indfaldsvej til Silkeborg.
Ejendommen består af udstillings-/kontorbygning på 232 m², klargøringsværksted/garage på 52 m² og 130 m² bolig.
Erhvervsdelen bliver pt. anvendt til autohandel, og består af stor nyrenoveret udstilling med forretningsvinduer mod Horsensvej. I umiddelbar forbindelse med udstillingen er der 2 kontorer, hvoraf den ene er næsten nybygget (men ikke registeret). Begge kontorer ligger så man kan overskue næsten hele grunden. Det ene kontor er med airconditionanlæg. Til erhvervsdelen er der også badeværelse, frokoststue og tekøkken.
Desuden er der garage, som pt. anvendes som klargøringsværksted.
Boligdelen er indrettet med nyere køkken og badeværelse, stue, entré og værelse. Boligen er udlejet.
Ejendommen er overalt særdeles velholdt og præsentabel.
Beliggenheden gør ejendommen særligt velegnet til f.eks. handelsvirksomhed, autohandel, kontor- og servicevirksomhed.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Per Møller Jensen
Partner, erhvervsmægler, MDE
58587284
21628822