Spændende projektejendom særdeles godt beliggende med udsigt til Limfjorden i umiddelbar forbindelse med Nordkraft, det nye musikkens hus og mange andre spændende bebyggelser.
Ejendommen er endvidere beliggende kun hundrede meter fra gågadenettet og Aalborg midtby.
Ejendommen benyttes pt. af Aalborg Kommune til administrationsbrug mv. Overtagelsesdagen er fastsat til den 1. december 2014, hvor Aalborg Kommune fraflytter ejendommen. Køber har således 2 år til at projektudvikle ejendommen til den fremtidige anvendelse.
Den fremtidige anvendelse for ejendommen kan f.eks. være til beboelse, kontorer, undervisning osv. I forbindelse med salget af ejendommen, vil der blive udarbejdet ny lokalplan for området. I den anledning henvises til de særlige vilkår for salget, som er en del af salgsmaterialet.
Ud over de eksisterende bygninger medfølger der en byggeret på ca. 4.360 kvm samt kælder på ca. 1.180 kvm. Det medfører mulighed for, at opføre en ny bebyggelse på op til 5 etager med udsigt til Limfjorden. Der henvises til skrivelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Steen Trant, som indgår som bilag til udbudsmaterialet.
Der er mulighed for at afgive 3 slags købstilbud på ejendommen:
Tilbudsmulighed nr. 1 omfatter bygningerne beliggende mod Nyhavnsgade med tilhørende grundareal, jfr. udstykningsforslag dateret 09.10.2012 udarbejdet af Landinspektørfirmaet Nelle-mann & Bjørnkjær, som indgår i bilagsmaterialet. Området er benævnt delnr. 2 af matr.nr. 696d og omfatter et grundareal på ca. 2.418 kvm. I forbindelse med tilbudsmulighed nr. 1 er køber forpligtiget til at fjerne kontorgangbro samt retablere tag/facader mod Nyhavnsgade/Østerbro 7, jfr. budgetoverslag, som indgår som bilag til udbudsmaterialet.
Tilbudsmulighed nr. 2 omfatter bygningerne beliggende Østerbro 7, jfr. udstykningsforslag dateret 09.10.2012 udarbejdet af Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, som indgår i bilagsmaterialet. Området er benævnt delnr. 1 af matr.nr. 696d og omfatter et grundareal på ca. 2.472 kvm.
Tilbudsmulighed nr. 3 omfatter den samlede ejendom Østerbro 7 omfattende matr.nr. 696-d, 700-n, 700-a, 696-b og 697 Aalborg Bygrunde med tilhørende bygninger. Det bemærkes, at køber ikke er forpligtet til at fjerne kontorgangbroen under tilbudsmulighed nr. 3.
Til den samlede ejendom er der p.t. ca. 75 p-pladser.
Det bemærkes, at ejendommenes bevaringsværdi fremgår af bygningsskemaerne, som indgår som bilag til udbudsmaterialet.
Køber kan ikke påregne, at der i forbindelse med salget af eller projekter på ejendommen vil blive ydet grundkapitalindskud til Landsbyggefonden, hvorfor tilbud under betingelse af indskud til Landsbyggefonden må forventes afvist.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692