I forbindelse med Kalejdoskop slår sine to butikker sammen i nye lokaler afstås disse flotte lokaler midt i Aalborg.
Lejemålet:
Lejemålet er indrettet til butikslokale på ca. 400 kvm med tillæg af kontor, køkken og 2 toiletter på ca. 50 kvm. Endvidere kælderlokale på ca. 60 kvm under butikken. Der er gode udstillingsvinduer til både Mølle Plads og Passagen. Lejemålet har en god loftshøjde og er udstyret med ventilation med køl. Indgangsparti med elektriske skydedøre og niveaufri adgang.
Lejemålet anvendes p.t. af Kalejdoskop til brug for salg af møbler, interiør og brugskunst.
Beliggenhed:
Lejemålet er beliggende særdeles centralt med butiksfacade mod Mølle Plads, et flot anlagt torv, blot ca. 100 m fra Aalborgs meste besøgte gågade Algade og Boulevarden.
Område:
I nærområdet findes foruden butikker flere restauranter og cafeer, hvilket bidrager til et godt flow af potentielle kunder både i dag- og aftentimerne. På ejendommen s øvrige etager findes bl.a. advokater og klinikker.
Trafikale forhold:
Lejemålet er beliggende få hundrede meter fra banegården og busstationen samt meget kort afstand til trafikknudepunktet Nytorv/Østeraagade. Under ejendommen er endvidere parkeringskælder med indkørsel fra Danmarksgade. Pladserne lejes af udlejer.
Planforhold:
Jfr. lokalplan 10-029 skal randbebyggelsen langs Møllegade i stueetagen fortrinsvis anvendes til publikumsorienteret virksomhed som butikker, restauranter og lignende.
Lejeforhold
Areal: 510 kvm, heraf 450 kvm butik og 60 kvm depot i kælder.
Lejemålet må benyttes til butiksdrift med salg af interiør, brugskunst, møbler samt beslægtede varer.
Der er stillet bankgaranti svarende til 3 måneders leje. Depositum skal stilles som 6 måneders kontant depositum i forbindelse med afståelse jfr. lejekontrakten §16.1, 2. ”at”.
Lejen reguleres med NPI, dog minimum 2,5%, hvert år pr. 1/10.
Varme, ventilation, køling og øvrige udgifter i henhold til energiregnskab afregnes med ca. kr. 134 pr. kvm.
Uopsigeligt fra udlejer: 01.10.2022 og lejer 01.10.2017, hvorefter lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel til ophør 01.04.2018.
Ret til afståelse til samme anvendelse.
Der er ikke ret til fremleje.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692