Med bred facade ud mod parkeringsarealet, med omkringliggende butikker som Rema1000, Skoringen og Aars CityCenter, har man en særdeles god profilering. Der er 2 timers gratis parkering på de i alt 34 parkeringspladser foran butikken, der primært er forbeholdt denne ejerlejlighed, hvorfor vedligeholdelsesposten inkl. snerydning mv. påhviler ejeren af denne ejerlejlighed.
Selve butiksejerlejligheden er beliggende i stueetagen i en ejendom, der er opført i 1998 og er på i alt 701 kvm fordelt på butikslokale, lager, koldlager og velfærdsfaciliteter. Ejendommen har hidtil været benyttet af Netto, som fraflytter 01.01.2015.
Ejendommen overtages rydeliggjort og rengjort.
Ifølge gældende kommuneplanramme kan ejerlejligheden anvendes til centerformål. Der kan tillades virksomhed, som uden genevirkning kan indpasses i området.
- Beliggende i Aars centrum
- Stort kundeflow
- Gode parkeringsforhold
- God profilering
Aars er en tidligere stationsby i det vestlige Himmerland med 8.105 indbyggere (2014), centralt beliggende i Vesthimmerland 43 km sydvest for Aalborg og 44 km nord for Viborg. Byen hører til Region Nordjylland og er den største by i Vesthimmerlands Kommune der har 37.479 indbyggere (2014).
Aars er Vesthimmerland Kommunes største detailhandelsby, med konkurrenter som Aalestrup, Løgstør og Farsø. Befolkningsudviklingen i Aars forventes frem til 2021 at være den størst stigende af de konkurrerende detailhandelsbyer i Vesthimmerlands Kommune. For kommunens vedkommende vurderes det, at strukturudviklingen vil medføre, at den lokale udvalgsvarehandel samles endnu mere i Aars.
Ejerlejlighed nr. 1.
Tinglyst fordelingstal: 35/100
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692