Lejemålet, der er beliggende i en af Aalborgs attraktive og hyggelige gågader, indeholder regulært butikslokale, mindre kontor samt toiletfacilitet og teknikrum. Butikslokalet er i dag udført med 4 prøverum samt mange integreret reoler med glashylder.
Lejemålet, der har særdeles god synlighed, er velegnet til mange former for såvel detailhandel som cafe / sandwichbar. Lejemålet er beliggende i en meget velholdt ejendom, og har god synlighed i form af to store facadevinduer samt glasdobbeltdøre i niveau mod gågaden.
Central beliggenhed mellem Bredegade Torv og Medborgerhuset med hovedbibliotek samt butikscentret Friis. I området ligger mange unikke og eksklusive forretninger. Af de nærmeste naoboer kan nævnes Lilly, Il Gusto, Carla & me, Nü Aalborg samt frisør SAR GULDBÆK. Lejemålet har senest været anvendt til salg af herretøj.
Nørregade var en del af byens historiske Algade i begyndelsen af 1000-tallet. Selve navnet Nørregade har siden 1600-tallet været brugt om stækningen. Nørregade har siden 1978 tillige fungeret som gågade.
Aalborg har mere end 110.000 indbyggere (2015) i byområdet og er Danmarks fjerdestørste by. Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste målt på befolkningstal.
Aalborg og Nørresundby har igennem længere tid været i gang med en omdannelse fra at være en industriby til at være en videns- og uddannelsesby, og er kommet rigtig langt i denne udvikling med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo 225.000 mennesker i byregionen. Med Musikkens Hus, Nordkraft, Utzon Center m.m. er der ligeledes lagt vægt på det kulturelle liv i Aalborg.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692