Lejemålet er velindrettet med stort og regulært butiks-/kontorlokale, toiletkerne med 3 toiletter, samt tekøkken. Der er gulvvarme i hele lejemålet.
Lejemålet har en god facade som sikrer et godt og naturligt lysindfald, med gode udstillingsmuligheder i hele lejemålets længde.
Lejemålet kan anvendes til butik, kontor, klinik m.v.
Der medfølger 2 parkeringspladser, ligesom der i øvrigt er særdeles gode parkeringsmuligheder i nærområdet.
Området er under konstant udvikling og fornyelse, og kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau alle ugens dage. Nærmeste naboer til lejemålet er Aalborg Universitet, Musikkens Hus, Nordkraft, Aalborg Havnefront, Karolinelund samt restauranterne Sanya og Kings Running Sushi.
Der er ligeledes mange nyopførte ejerlejligheder og ungdomsboliger i området, som tilsammen med den i forvejen eksisterende boligmasse, sikrer en diversificeret demografi i nærområdet. Der er således et stærkt mix af virksomheder, kulturelle tilbud, undervisningsinstitutioner og rekreative områder, der tilsammen sikrer et stærkt kundegrundlag – uanset anvendelsen.
Der er kun få minutters gang til Aalborgs absolutte centrum, hvor der forefindes gode forbindelser til den offentlige transport.
Aalborg har samlet mere end 112.195 indbyggere (2016) i byområdet, hvilket er en stigning på næsten 2.000 personer i forhold til 2015. Byen er Danmarks fjerde største, og betegnes som Nordjyllands hovedstad.
Aalborg har igennem længere tid været under en transformation fra industriby til videns- og uddannelsesby. Denne transformation er godt undervejs med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo ca. 225.000 mennesker i byregionen i år 2025.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692