Ejendommen er centralt beliggende på Nørrebrogade i Randers C. Samtlige lejemål er i en meget efterspurgt størrelse, som 2 værelses studielejligheder, idet Randers, som bekendt, byder på University College, Erhvervsakademi, m.fl. Arealerne på beboelseslejemålene er på 53 – 58 kvm. 4 af lejemålene har adgang til egen altan.
Udvendigt fremstår ejendommen i fornuftig stand, med facader af røde teglsten og med vinduer med sprosser. Træ-alu rammer mod gaden, med energiruder. Mod gård/have er der hvidmalede trærammer med termoruder. Mod gaden er der endvidere karnap på hver side af opgangen, som forsyner samtlige lejemål. Tagetagen er med flere kviste.
Alle lejemål har eget køkken, bad og toilet og ses alle at være tidsvarende indrettede. Badværelserne er med klinker på gulve og på vægge.
Der er fuld kælder under ejendommens bebyggede areal på i alt 116 kvm. Heraf er 14 kvm. i dag udlejet til erhvervsformål. En handel er således ikke omfattet af reglerne om tilbudspligt, og skal således ikke tilbydes lejerne, som led i en transaktion.
Bag ejendommen forefindes mindre, lukket gårdhave, til disposition for lejerne, lige som der i kælderen er adgang til fælles vaskeri.
Køber kan med fordel overtage/overføre stempel fra det pt. indestående Nykredit-lån med hovedstol kr. 2.060.000,-. Pålydende rentesats medio 2017 på 0,3943%.
Ejendommen er forsynet med fjernvarme og er energimærket med karakteren ’D’. Endelig er ejendommen noteret med bevaringsværdi 5.
Kontakt os for yderligere oplysninger og/eller for en fremvisning af ejendommen.
Randers er en by i Østjylland med ca. 62.500 indbyggere (2017), hvilket gør den til Danmarks 6. største by. Byen ligger knap 40 km nord for Aarhus, ved udmundingen af Gudenåens nordøstlige ende og samtidig i bunden af Randers Fjord.
Der er togforbindelser til Århus og Aalborg fra byens banegård, ligesom alle IC-tog i nord- og sydgående retning standser her.
- 8 x 2 værelses boliglejemål
- Centralt i Randers
- Ingen tilbudspligt
- Af gedigne materialer
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692