Meget velbeliggende udlejningsejendom i centrum af Aalborg. Ejendommen har en af Aalborgs absolut bedste beliggenheder med gåafstand til alle midtbyens mange tilbud og faciliteter
Ejendommen består af 10 stk. 2 og 3 værelses boliglejemål.
Den gennemgik i 2014 en større renovering, hvor 5 af lejlighederne bl.a. fik nye køkkener og badeværelser samt elinstallationer, hvor også alle faldstammer og stigestrenge i ejendommen blev fornyet.
I 2016 blev tagetagen udnyttet til 2 nye flotte lejligheder, der begge er med altaner mod den flotte gårdhave. Lejlighederne er godt indrettet med flere gode detaljer som karnap og stuklofter samt en god loftshøjde, der er med til at give god rumfornemmelse. Alle lejligheder har selvstændig vandmålere.
Ejendommen er opført i røde teglsten mod gaden og mod gården er der gule teglsten med nyere fuger. Taget er udskiftet i 2016 i forbindelse med tagrenoveringen og er belagt med skifereternit. Vinduerne er primært termovinduer.
i PVC rammer, dog er tagetagen med trærammer. Der er porttelefon foran den flotte indgangsdør til opgangen, der fremtræder i god stand. God tør kælder indrettet med nye tremmerum til alle lejligheder,
viceværtrum, vaskekælder med adgang til bruser og toilet samt ”hobbyrum”. Porten er udnyttet til cykelparkering og herfra er der adgang til dejlig åben gårdhave.
Området, hvor ejendommen er beliggende, byder på nem adgang til alle midtbyens mange tilbud og faciliteter og samtidig med, at muligheden for både bus- og togforbindelse kun er få minutters gang væk.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692