Med central placering i Gravensgade finder man dette spændende butikslejemål på 73 kvm nær den nye Budolfi Plads.
Lejemålet er regulært med gode indretningsmuligheder, og lokalets facade/vinduesparti giver gode udstillings- og eksponeringsmuligheder.
Lokalet fremtræder med lyse vægge og trægulve - og byder i sin helhed på en hyggelig atmosfære. I den bagerste del af lejemålet findes lager/personalerum med tekøkken samt separat toilet.
Gravensgade er kendetegnet med mange velbesøgte specialforretninger, herunder bl.a. Freja Skind, Georg Jensen, NOA NOA, Strøyer, B. Young, optiker Ganer og Robenhagen samt La Bonta m.fl.
Området nær lejemålet er velforsynet med offentlige transportmuligheder, ligesom der findes gode parkeringsforhold i nærheden.
Lejemålet har senest været anvendt til tøjforretning, som har haft beliggenhed på adressen over en længere årerække.
Der er mulighed for at medleje yderligere 49 kvm butik samt 25 kvm kælderareal - forhør nærmere.
Det pulserende gågadenet er Aalborgs primære handelsstrøg og er karakteriseret ved dets mange butikker, caféer og restaurationer samt stormagasinerne Salling og Magasin.
Gågadenettet består af Bispensgade og Gravensgade, der via Nytorv forbindes med Algade, Bredegade og Nørregade. Algade forlænges aktuelt fra Boulevarden op til Vesterbro, hvilket sker i sammenhæng med omdannelse af Budolfi området, hvor der aktuelt etableres et attraktivt byrum mellem Budolfi Kirke og Østerågade/Boulevarden med bl.a. nye boliger, reakreative områder og erhverv (dagligvarebutik, detail, restauration/café m.v.).
Aalborg Centrum er generelt karakteriseret ved dets mange indkøbsmuligheder og aktive erhvervsliv – men centrum er også kendt for dets mange reakreative tilbud og kulturelle oplevelser som fx kan findes på havnefronten med bl.a. Jomfru Ane Parken med havnebad og boldspilsbaner, Utzon Center med museum og Musikkens Hus med koncertsale i verdensklasse.
I midtbyen findes tillige Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Teater og Nordjyllands største biografcenter og meget mere.
De gode forbindelser til den offentlige transport er en vigtig driver for midtbyen med Aalborg Banegård og busterminalen som centrale midtpunkter for den kollektive trafik.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Tom Dorf Møller
Erhvervsmægler
58587573
30688808