Ejendommen har en præsentabel facade og man bliver budt velkommen af et flot indgangsparti, som giver ejendommen karakter. Administrationsbygningen tilgås fra gæste-/kundeparkering (8 stk) via bred betontrappe til flot foyer med dobbelt loftshøjde og stort tagvindue, som giver et fantastisk lysindfald. Fra foyeren er der adgang til kontorfløjene i 2 niveauer, der indeholder en blanding af cellekontorer, storrumskontor, mødelokaler og showroom. Særskilt direktionsfløj indeholdende 3 kontorer samt toilet. Kontordelen har primært træ-/laminatgulve. Underetage indeholdende godt tørt arkivrum samt 3 kontorer p.t. indrettet til motionsrum.
Fra foyeren er der endvidere personaleindgang fra parkeringsområde med ca. 30-35 parkeringspladser ved lagerdelens vestlige side.
Opvarmet og isoleret lager-/ produktionsområde på ca. 2.500 kvm inkl. værkførerkontorer og mødelokale.
Hallen er opført i betonkonstruktion med build-up tag, loftshøjden er ca. 5,4 meter. (4,7m under spær) lofterne er beklædt med troldtekt, hvori der er monteret ovenlys. Hallen er isoleret og opvarmes via kalorifere tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Adgang til lageret via 2 porte, hvor den ene er tilknyttet overdækket rampeområde.
Ejendommen er opført i 1980 i søstensbetonelementer og efterfølgende til-/ombygget, senest i 2002. Taget er belagt med tagpap. Ejendommen fremtræder generelt pæn og velholdt.
Ejendommen er omfattet kommuneplansramme 6.1.H4 Ved Jellingvej og må anvendes til trykkerier, tekniske anlæg, engroshandel o.lign., transport o.lign., værksted o.lign. samt mindre industri.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692