Hansensvej 2 er i 2002 opført af boligselskab som plejecenter, udført som et byggeri i en ’hestesko’ med markant facade til Vesterhavsvej, og indkørsel til det bagvedliggende- og tilhørende parkeringsareal ad Hansensvej. Byggeriet omfatter 18 lejligheder og fællesområde med køkken mv., samt kælder med opbevaringsrum og vaskeri.
Facaderne er af gule teglsten, mens vinduerne er antracitgrå PVC-rammer. Taget et built-up tag med ensidet hældning. Ejendommen er udstyret med elevator, og lejerne har alle adgang til eget køkken og bad, samt altan eller terrasse i stueetagen.
Grunden er omkranset af bøgehæk, og udlagt til fælles græs/haveareal, foruden fornævnte parkeringsareal, der er befæstet med SF sten. Ejendommen fremstår overordentligt velpasset.
Lejerne betaler i dag kun ca. 750 kr. pr. m2 og erlægger alle et depositum svarende til 3 mdrs. leje + 1 md. forudbetalt leje. Der er ikke udarbejdet indflytningsrapporter, hvilken risiko køber således accepterer at overtage. Der henvises i øvrigt til de gældende lejekontrakter.
Ejendommen opvarmes med naturgas og køber må påregne service af det eksisterende anlæg for est. kr. 150.000 inkl. moms, i henhold til foreliggende tilbud fra Nørhalne VVS. Ejendommen er energimærket med karakteren ’C’.
Køber overtager selskabet ”Mousten Ejendomme ApS”, med nærværende ejendom som eneste aktiv, og forpligter sig i samme ombæring til at ændre selskabets navn. Der henvises i øvrigt til den i sagspræsentationen værende opgørelse af egenkapitalen.
Idet ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, skal lejerne ikke tilbydes ejendommen efter reglerne om tilbudspligt.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Michael Stilling
MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58587151
23292646