- Småhusejendom – ingen GI binding
- Gode størrelser lejligheder
- Gennemrenoveret ejendom i kvalitetsmaterialer
- Utrolig god placering i Aalborg Centrum
Dalgasgade 3 er en utrolig flot ejendom, der i perioden fra 2018 til 2019 er blevet gennemrenoveret. Af væsentlige ting der er blevet lavet under renoveringen, kan nævnes nyt tag, varmeveksler, nyt vvs, nyt el, køkkener, bad, altaner mm. Desuden nye isolerede forsatsvægge og nye træ/alu energi vinduer/døre i hele ejendommen inkl. kælder. Ejendommen indeholder desuden fælles vaskehus, cykelopbevaring samt opbevaring i kælder.
Udvendigt fremstår ejendommen pænt istandsat og velvedligeholdt med pudsede facader. Taget er udført med nye røde teglsten. I gården findes der et hyggeligt flisebelagt miljø. Hele tagetagen er isoleret efter gældende normer.
Indvendigt er alle lejligheder istandsat med nyere badeværelse og køkken. De er lavet i en meget flot stil, og har alle en god størrelse. Ejendommen har 3 større treværelseslejligheder på hver 99 m² med køkken/alrum i åben forbindelse med stuen samt to regulære værelser og badeværelse. Disse tre lejligheder er yderst delevenlige. Den øverste etage er inddelt med to 2-værelseslejligheder på hver 47 m². Disse lejligheder har køkken/alrum i åben forbindelse med stue, et soveværelse samt badeværelse. Disse lejligheder har loft til kip med blotlagte bjælker og hems. Alle 5 lejligheder har stor altan med sortmalet værn og hårdttræs gulvplanker og håndliste. Altaner og gårdmiljø vender mod vest, så solen kan nydes fra middag og indtil solen går ned.
Der er lige nu ingen tomgang i ejendommen.
Ejendommen har fuld kælder med cykelrum, vaskerum og depotrum. Der er nyt udvendig overdækket cykelskur i gården.
Alt i alt en utrolig flot ejendom på en meget attraktiv placering i ensrettet gade i midtbyen og med lejligheder i en efterspurgt størrelse, der sikrer en lav tomgangsrisiko. Ring til EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere information.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Michael Stilling
MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58587151
23292646