- Flot og gennemgribende renoveret domicilejendom
- Uopsigelig lejekontrakt til 31.07.2027 med Actas A/S
- Beliggende i godt erhvervsområde
- Kort afstand til det overordnede vejnet
- Ca. 450 m² lager og ca. 600 m² kontor – herudover ca. 77 m² kælder
Indbydende og gennemgribende renoveret kontor/-lagerejendom udlejet til domicil for Actas A/S.
Ejendommen, som oprindeligt er opført i 1970 og gennem tiden ombygget og tilbygget, er beliggende i udbygget erhvervsområde i Skalborg med nem adgang til det overordnede vejnet.
Indgang til ejendommen sker via glasvindfang, hvor man får adgang til receptionsområde i forbindelse med åbent kontorlandskab, hvor der er adgang til flere cellekontorer / møderum. I stueplan findes endvidere the-køkken samt mulighed for udgang til sydvestvendt terrasse. Fra stueplan er der via flot trappetårn adgang til underetagen med direkte indgang i niveau fra bagsiden af ejendommen. Underetagen er indrettet med såvel åbent kontorområde som cellekontorer, ligesom der er flot kantine samt adgang til bad og toiletter. Direkte adgang til ejendommens lager på ca. 450 m² med en loftshøjde fra ca. 2,5 m til 4 m. Der er port adgang til lageret samt ovenlysvinduer, som sikrer godt lys på lageret. Lejer planlægger at lave lidt ombygning indvendigt og udvendigt. Alle omkostninger hertil afholdes af lejer.
Ejendommen fremstår generelt gennemgribende renoveret i 2017, hvorfor kontorområderne fremstår som moderne og indbydende kontorer tilkoblet ventilation. Størstedelen af vinduerne er udskiftet i 2017, ligesom størstedelen af taget har fået nyt tagpap. Den ene del af lagerbygningen er udført med eternit. Lofterne i hele ejendommen er udført som troldtekt og gulve i kontorområder primært med tæppefliser.
Ejendommens udearealer passes af lejer, og er primært udlagt til parkeringsareal befæstet med enten fliser eller asfalt.
En spændende og nem ejendom, som er nem at administrere for såvel både den nye investor som den erfarne.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Martin Brasholt Mikkelsen
Partner, ejendomsmægler, MDE
58587576
20671250