Solgt

Parkvej 16 & Helgolandsgade 15, 9000 Aalborg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Parkvej 16 & Helgolandsgade 15
9000 Aalborg
1.038 m²
Sagsnr.: 91205643
- 2 rødstensejendomme i 9000 Aalborg inkl. selskab
- Stort set udelukkende 2V’ere – 17 boliglejemål i alt
- Begge ejendomme fremtræder i en pæn stand, ude som inde
- Stabil drift, samt enkelte lejereserver
- Konstrueres som en selskabshandel, hvor udskudt skat medfølger

Parkvej 16 er opført i 1939 og er en klassisk rødstensejendom omfattende 10 stk. 2V’ere, i størrelser fra 51 – 64 m². Lejlighederne fremtræder generelt i en præsentabel stand og er med en god indretning, samt køkken og bad af fornuftig standard. Lejlighederne har adgang til fælles gård, og der er gode parkeringsmuligheder nær ejendommen og langs selve Parkvej. Lejerne har adgang til møntvaskeri i ejendommens kælder. Energimærke er pt. D, og ejendommen opvarmes med fjernvarme. Vinduer & døre er generelt monteret med 2 lags energiruder. Taget er et sadeltag med zinkinddækkede kviste og vurderes at være i god stand.

Helgolandsgade 15 er opført i 1898 og ligeledes med facade af røde mursten mod gaden. Gule teglsten mod gårdsiden, herunder delvist beklædt i eternit. Lejlighederne er i dag udstyret med egen altan. Taget er et sadeltag, belagt med røde teglsten. 6 af de 7 lejligheder i 2 værelses lejligheder, mens penthouse lejligheden er en treværelses lejlighed på 85 m2. De øvrige i størrelser fra 46 – 67 m2, hvilket sikrer investor en høj genudlejningshastighed, i det lejemålene egner sig godt til den studerende, blandt andre. Der er relativt gode parkeringsmuligheder langs Helgolandsgade, og lejerne har adgang til hyggeligt gårdmilljø, der er centrum for den pågældende karrébebyggelse. Ligeledes har lejerne adgang til fælles møntvaskeri, placeret i ejendommens kælder. Opvarmning sker via fjernvarme og ejendommen er i dag energimærket med karakteren D.

En handel konstrueres som en selskabshandel med selskabet Parkvej 16 ApS, hvor ovenstående ejendomme er eneste aktiv. Ejendommene skal derved ikke tilbydes lejerne efter reglerne om tilbudspligt, idet sælger dog forestår dette via syn og skøn, efter gældende regler på området. Endvidere udløser handlen ikke tinglysningsafgift på skøde, da handel med kapitalandele. Jf. den i prospektet værende opgørelse, forventes det, at, prisen på anparterne udgør kr. ca. 2.350.000,-, med en forrentning af den indskudte kapital på 11%, under forudsætning af en realkreditbelåning på 75% af kontantpriserne ejendomme indgår med.

En super case med to yderst fornuftige boligudlejningsejendomme inkl. udskudt skat på kr. ca. 500.000,-, der medfølger.


EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Michael Stilling
MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58587151
23292646