Solgt

Vestergade 2A, 9870 Sindal

Solgt
Detail
Vestergade 2A
9870 Sindal
323 m²
Sagsnr.: 91400366
- Fritliggende murstensejendom på sokkelgrund
- 1 erhvervslejekontrakt med byens Apotek
- Pæn stand med gennemgribende renovering i 2008
- Bynær beliggenhed på Vestergade med facade lige ud til hovedgaden
- Omkranset af større parkeringsanlæg, som deles med de andre butikker i området
- Tæt ved byens handelsstrøg, dagligvarebutikker & banegården

På Vestergade 2A i Sindal findes denne 323 m² store ejendom, som anvendes til byens apotek. Ejendommen sælges med apoteket som lejer på en længere lejekontrakt efter aftale. Beliggenheden er særdeles bynær og central i byen, hvilket skaber en øget synlighed og et godt udgangspunkt for mulige kunder til fods, på cykel eller i bil.

Ejendommen har facade ud til hovedgaden, og lige bagved findes midtbyen. Der er gode parkeringsforhold lige uden for døren, som deles med de andre butikker i nærområdet.

Ejendommen er opført i 1984, og er beliggende på en sokkelgrund. Facaden er røde mursten og taget er sadeltag beklædt med røde teglsten, pålagt i 2008. Ejendommen fremstår overordnet pæn og velvedligeholdt. Ejendommen er separat kloakeret og opvarmes med fjernvarme.

Selve bygningen strækker sig over én etage og fordeler sig over to aflukkede kontorer, en frokoststue, et badeværelse og et stort salgslokale, der er let at inddele efter behov. Dertil er der et disponibelt rum og et skur i ejendommen, som sørger for ekstra opbevaringsplads. Rødstensejendommen har flere vinduespartier, der bidrager med gode udstillingsmuligheder og et godt lysindfald.

I 2008 blev ejendommen gennemgribende renoveret, så man kan se frem til pæne, lyse lokaler. I det store rum er der loft til kip, hvilket skaber en behagelig rumfornemmelse. Både badeværelset og frokoststuen har en god størrelse, og der er også et garderobeafsnit, hvor der er mulighed for at installere vaskefaciliteter. Begge kontorer har skydedøre, så de kan aflukkes helt fra det store lokale.

En god investeringsejendom med minimum vedligehold og på en attraktiv placering i Sindal.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078