• Fuldt udlejet
• 9 boliglejemål i efterspurgt størrelse
• 496 m² lejebærende boligareal midt i Hjørring
• Kort afstand til midtbyen, indkøb, skole mv.
• Velbeliggende og med gode udviklingsmuligheder
Velbeliggende ejendom i hjertet af Hjørring med Metropol Shopping Center, gågaden og Bryghuset Vendia som nærmeste naboer.
Ejendommen indeholder 9 boliglejemål fordelt på 2 opgange. Lejemålene er fuldt udlejet og i varierende størrelse fra 44-76 m², primært to-værelses lejligheder. Lejlighederne fremstår overordnet i pæn stand om end indretning og inventar varierer.
Ny ejer vil, over tid, have gode muligheder for at forbedre startafkastet på 6,14%. Herunder hvad angår forbedring af §5 stk. 2 lejemål samt optimering af ejendommens drift. Der henvises til den i prospektet værende rentabilitetsberegning, med afsatte driftsudgifter på knap 300 kr. pr. m², og det bemærkes at lejen i dag er indeholdt vand og kloak. Saldo på § 120 er negativ med kr. 408.731, hvorved der ikke skal hensættes hertil i ca. 10 år.
Facaden er opført med røde mursten mod Markedsgade og gule mursten til bagsiden. Tagkonstruktionen er sadeltag belagt med skifereternit og tagpap på tilbygning mod gården. Mod markedsgade har tagkonstruktionen 5 karnapper. Vinduerne er ældre to lags ruder isat grønne træ rammer. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme og energimærket med karakteren E.
Ejendommen har fuld kælder der anvendes til vaskeri og opbevaringsrum til lejerne.
Bag forhuset er der anlagt en lukket gårdhave, belagt med sten, terrasse og græsplæne. Baggården indeholder ligeledes et ældre baghus på 41 m², der tidligere har været anvendt til vaskehus, og i dag bruges til redskabsrum og henstilling af cykler for lejerne.
Qua ejendommens beliggenhed og udtryk, vurderes der at være et stort potentiale i ejendommen. Samtidig får man en ejendom i fuld drift og med et godt startafkast.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078