Ambitiøs energivirksomhed i Roskilde lancerer klimavenligt koncept der mindsker CO2-udledningen

En af de største klimasyndere er CO2-udledning, som kan have fatale konsekvenser for det fremtidige liv på jorden. Det har fået den ambitiøse, danske energivirksomhed Grow Energy til at fokusere på grøn energi og CO2-neutrale gasser, og virksomheden er rykket til et 436 m2 stort lejemål i Roskilde. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet lejeaftalen til Grow Energy, der har de første 20 medarbejdere på plads og forventer at have 35 medarbejdere på plads inden for et års tid.

Grow Energy er en nystartet virksomhed, som brænder for at sælge grøn energi til hele Danmark. Virksomheden består af administrerende direktør Magnus Ritter, som har høje vækstambitioner for energifirmaet, som han har opbygget de sidste to år.

”Vi er et energiselskab og ønsker at gøre op med de traditionelle energiselskaber og fjerne så meget CO2-udledning som muligt. CO2-udledning er en af verdens største udfordringer, og derfor arbejder vi ihærdigt på at videreudvikle vores viden og udnytte vores kompetencer, så vi kan bidrage til at mindske de miljømæssige problemer. Vores koncept er en abonnementsløsning, hvor vi kompenserer for husstandens forbrug og det CO2 aftryk der er gennem vores produkter, som er strøm, gas og fiber. Vi lancerer grønne løsninger, som giver kunderne mulighed for at bidrage til en grønnere omstilling. Vi vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge de grønneste løsninger. Når blot en kunde køber vores løsning, er de med til at reducere CO2-udslippet med 1,5-3 ton om året. På den måde er hver kunde med til at gøre en forskel.”

”Virksomheden har været undervejs i et par, og for at kunne gå stærkt ud på markedet, har vi bl.a. arbejdet på at lave en masse research, markedsundersøgelser og få styr på alt det praktiske med at finde leverandører og nyt lokale,” siger Magnus Ritter.

Rummeligt kontor

Grow Energy lancerede deres koncept i november 2020, og har fra start høje vækstambitioner. Bl.a. har de har som mål, at de inden for et års tid er 35 medarbejdere i hele huset. Magnus Ritter siger:

”Vi tror på vores koncept, og vi satser højt. For at realisere vores drøm, og opnå vores mål om at have 50.000 kunder inden for tre år, har vi ekspanderet vores medarbejderstab, og søger fortsat nye medarbejdere. Bl.a. derfor valgte vi at leje lokalet i Roskilde. Det er rummelige lokaler med plads til mange medarbejdere, og derudover var det indflytningsklart.”

”Roskilde er for os at se en meget tiltalende by, da det ligger tæt på uddannelsesinstitutioner og offentlig transport. Det er især tiltalende for mange af vores medarbejdere, som er yngre. Vi er meget glade for at være rykket ind i vores nye kontorlejemål, og takker EDC Erhverv Poul Erik Bech for et godt samarbejde. De har stået klar med god rådgivning til enhver tid, hvad end det var tidlig morgen eller sen aften.”

En by i konstant udvikling

Grow Energys nye kontorlejemål har reception, gode parkeringsfaciliteter og en stor fælles terrasse. Lejemålet er nyistandsat, og består af et åbent kontorlandskab, der omkranses af tre store lokaler. Lejemålet er beliggende lige over for det pulserende RO’s Torv.

Roskilde er den næststørste by på Sjælland, og har årligt et stigende antal af tilflyttere. Byen er især kendt for at være en uddannelses by med mange studerende fra bl.a. Roskilde Universitet. Derfor er Roskilde et rigtig godt match til Grow Energy, da mange af deres medarbejdere er studerende. Derudover giver det mulighed for, at Grow Energy og andre erhvervsdrivende i området, kan rekruttere kompetente medarbejdere,” siger partner Kenneth Wagner EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde og fortsætter:

”Vi er glade for at kunne hjælpe Grow Energy med at finde et kontor, som matcher deres ønsker og behov. Som mægler er det inspirerende at hjælpe og møde virksomheder, som ønsker at gøre en positiv forskel for de ting, der virkelig giver mening. Vi ønsker Grow Energy alt held og lykke fremover.”

Vil du blive opdateret på kontormarkedet?

Hent vores magasin KontorFOKUS her

Kenneth Wagner

Partner, erhverv, valuar, MDE
Telefon: 58587548
Mobil: 30381028
E-mail: kew@edc.dk