En andelsforening i Aalborg har netop solgt deres indbydende ejendom, der har et etageareal på 592 m2 og et grundareal på 301 m2. Ejendommen er bygget i velpassede røde mursten med karnapper mod Dannebrogsgade. Michael Stilling, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, der har formidlet salget af investeringsejendommen, siger:
”Ejendommen er opført i teglsten med på syldstensfundament og fremstår præsentabel, velpasset og i god stand. Der er et hav af flotte arkitektoniske detaljer ved byggeriet, som springer i øjnene både udvendigt og inde i lejlighederne, som varierer i størrelser fra 2-4 værelser på 60-96m2. Det er ideelle størrelser, især for de mange studerende, som hvert år strømmer til Aalborg.”
Ejendommen har siden 1982 været ejet og drevet som andelsforening, der desuden er medlem af et velfungerende gårdlaug, så der er adgang for alle beboere til et stort fælles gårdmiljø samt egen indgang til altan og VELUX-vinduer i tagetagen. Michael Stilling siger:
”En rødstensejendom i denne kaliber er et særsyn. Bygningen har et charmerende udtryk og en høj grad af funktionalitet, hvor gode parkeringsmuligheder, for- og bagtrappe, teknikrum og cykelparkering gør ejendommen enormt nem og attraktiv at bo i.”
Dannebrogsgade 20 er hjemhørende i Aalborg Vestby med gåafstand til byens gågadenet og kort afstand til offentlig transport, hvor rejsen til de rekreative oplevelser i Vestre Fjordpark, Aalborg Streetfood, Lystbådehavnen og meget mere, ikke er langt væk.
”Dannebrogsgade 20 ligger meget attraktivt i Aalborg Vestby. Der er en enorm efterspørgsel på boliger i netop dette område, især fra studerende, som ønsker at bo i nærheden af studiet, men samtidigt være tæt på det kulturelle liv, området også tilbyder. Ejendommen har en alletiders placering i et af Aalborgs mest populære bydele, der fortsat er i rivende udvikling,” siger Michael Stilling fra EDC Erhverv.
Aalborg er Danmarks fjerdestørste by med sine næsten 140.000 indbyggere. Byen er i hastig udvikling og har i takt med, at Aalborg Universitet har vokset sig større tiltrukket flere studerende, der har universitet som deres primære fikspunkt. Det har skabt nyt liv i byen, der har lagt grobund for det sunde erhvervsliv og de mange planlagte byforbedringer. Særligt i det østlige Aalborg er der investeret for godt 10. mia. kr. i byudviklende projekter.
Michael Stilling, Partner EDC Erhverv Poul Erik Bech
Telefon: +45 2329 2646, Mail: stilling@edc.dk