I begyndelsen af året meldte Aldi ud, at de lukkede deres 188 danske butikker ned. Det betyder, at en række butikslokaler er kommet i spil i hele landet. Det viser sig nu på Gammelmosevej 328 i Bagsværd, hvor der er malet iværksætteri og genbrug på de Aldi-hvide vægge:
”Jeg har altid haft en fascination for loppemarkeder – og især loppesupermarkeder. Kombineret med min drøm om at blive iværksætter, har jeg udviklet et koncept, så Loppeklubben løser nogle af de problemer, jeg så i markedet. Loppeklubben skal gøre det nemmere for både købere og sælgere af genbrugsbørnetøj og -børnelegetøj,” fortæller Phillip Gleje, stifter og indehaver af Loppeklubben. Han fortsætter:
”Jeg er ekstremt glad for lokalerne, der har en interessant beliggenhed og er rigtig godt indrettet for en butik som vores. Lokalerne skal klart have lidt kærlighed, men vi får inventar og åbner for indlevering af genbrugsprodukter meget snart, så vi håber at kunne åbne dørene op for en helt ny og unik genbrugsoplevelse allerede i denne måned.”
Udlejet på rekordtid
Lejemålet har et etageareal på 578 m2 og er særdeles velbeliggende med facade ud mod Bagsværd Hovedgade. Det var én af årsagsforklaringerne til den hurtige udlejning. Lotte Bach, erhvervschef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Taastrup siger:
”Jeg fik supermarkedsbutikken til udlejning, og min kollega Frank Kristensen fra EDC Poul Erik Bech i Herlev havde i forvejen kontakt til lejer, der søgte en butik til genbrugsbutik for børnetøj og legetøj. Vi regnede lejemålet
for attraktivt for lejer, og med et godt samarbejde fik vi lukket sagen efter første fremvisning og til alle parters tilfredshed. Sagen er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi i EDC Erhverv kan samarbejde på tværs af erhvervscentre og områder for at løfte opgaven.”
Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, siger: ”Vi er glade for at kunne bistå kunden med en god udlejning, hvor alle parter kan gå glade fra forhandlingsbordet. Ejendommen er placeret i attraktive rammer med unik synlighed og mange forbipasserende nær Bagsværd Hovedgade. Selve indretningen af lejemålet er ideel til diverse nonfood forretninger fx beklædning, specialforretning eller lignende. Derfor fandt vi også lokalerne perfekte til Loppeklubbens behov. Det har formegentlig også været udslagsgivende for, at vi kunne få en lejeaftale på plads efter meget kort tid.”
Et velfungerende forløb
Lejemålet er beliggende i en veldreven andelsboligforening og har både en mindre frisør og elektronikbutik som nabo. Udlejer og formand for andelsboligforeningen, Svend-Erik Andersen, siger:
”Vi har haft et hurtigt og enkelt forløb, som vi er meget tilfredse med. Vi mødtes med mægler en enkelt gang, og så gik det ellers bare hånd i hanke derfra, hvor der blev sørget for fremvisning og lejekontrakt, og vi blev opdateret undervejs i forløbet. Nu har vi fået en god lejer, som vi er meget glade for og som passer fint til vores lokaler. Alt i alt har det været et super forløb, der faktisk ikke kunne være gået meget bedre.”
Phillip Gleje siger: ”Det har faktisk været svært at finde et ledigt lokale, der passede til vores behov, men Frank Kristensen fra EDC Erhverv var lynhurtig, da jeg ringede. Det har været et kanonforløb uden det store besvær, hvor vi har haft en god dialog med Frank og Lotte. Nu glæder vi os til at åbne dørene op og byde de lokale velkommen til et nyt slags loppesupermarked.”