EDC Erhverv Poul Erik Bech ruster op på kontormarkedet i Københavnsområdet med ansættelsen af Christian Mercier, Ejendomsmægler, MDE. Han siger:
”Jeg har store forventninger til mit nye arbejde hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i København, hvor jeg allerede har fået et rigtigt godt indtryk af et særdeles professionelt setup. Med udgangspunkt i min uddannelse indenfor markedsføring og i et pengeinstitut og mit mangeårige arbejde senest som ejendomsmægler i IBO Erhvervsejendomsmæglere i Herlev, har jeg opbygget en bred erfaring og et stort netværk indenfor ejendomsbranchen. Jeg glæder mig derfor til for alvor at komme i gang med at servicere vores spændende kunder på kontormarkedet i Købehavn og omegn samt ikke mindst udvikle området.”
Christian Mercier har beskæftiget sig med bl.a. udvikling af erhvervs- og boligejendomme, ejendomsrådgivning, salg og ejendomsfinansiering.