Hanstholm Køkken er en traditionsbundet virksomhed fra 1968, hvor det første køkken blev samlet i et snedkeri på Hanstholm Havn. Nu har de egen fabrik i Vildsund, og ambitionen er den samme: At lave skræddersyede og unikke køkkener i topkvalitet efter gamle håndværkstraditioner, som ejeren bliver glad for, og snedkeren kan være stolt af. Salgsdirektør i Hanstholm Køkken, Lars Egeberg Bech, siger:
”Vi er en stolt, dansk virksomhed fra Thy med fokus på at gøre det ordentligt med vestjysk ægthed og godt håndværk. At få nyt køkken er en stor beslutning, så hvorfor ikke gøre det ordentligt? Det er vores filosofi , siden første hængsel blev monteret for over 50 år siden. Vi fortsætter med at vækste og har med to nye butikker i Vejle og Hillerød, der åbner til sommer, snart 17 butikker.”
”Snart kan vi offentliggøre lokationen på nummer 18. Det er især de sidste tre år, vi har fået flere butikker, og vi vil ekspandere i Danmark og forventer at åbne en håndfuld butikker mere i de kommende år. I 2022 er det samtidigt planen, at vi søger udover Danmarks grænser og åbner op på nærmarkederne.”
Til at starte med åbner de til sommer et 223 m² flot butikslokale på Slotsgade 49 st. i Hillerød, samt butik i Føtexhus, Windfeld Hansens Gd 11 i Vejle på 172 m².
Corona har været en blandet fornøjelse for Hanstholm Køkken, da de er afhængige af, at kunderne kan komme ned i butikkerne, men i takt med genåbning har efterspørgslen været høj. Lars Egeberg Bech siger:
“Især her i 2021 har vi virkelig mærket en høj efterspørgsel efter nye køkkener og kvalitetsmøbler i vores butikker. Vi har fået strømlinet vores processer og er klar til yderligere vækst. Det hjælper EDC Erhverv Poul Erik Bech os med. Vi har et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde, hvor de hjælper os med at finde de helt rette lokationer til vores butikker. For os er det effektivt, og vi sparer ressourcer ved at have en ekstern samarbejdspartner. Vi bruger således vores egne kompetencer på det, vi er gode til.”
“Vi har altså ‘lejet’ en specialist på detailområdet i Frank Heskjær fra EDC Erhverv. Han har stor forståelse og viden for vores ønsker og behov for nye butikker og hvilke byer og områder, der har interesse. Samtidigt er EDC landsdækkende, så man kan sige vi også får en masse lokale eksperter med i købet. Det frigiver tid, at vi skal først bruge tid på lokaler, når Frank siger god for, at det burde være en god lokation for os. Samarbejdet fungerer virkelig godt for os og gør, at vi kan rykke os langt hurtigere på vækstrejsen.”
Frank Heskjær, Retail og Kontorchef, EDC Erhverv Poul Erik Bech siger: “Vi hjælper Hanstholm Køkken med at finde lokaler i bynære placeringer, på lokationer man kan køre til, og dermed ikke i centrum. Vi har netop fundet lokationer til dem i Hillerød og Vejle og udnytter, at vi har 18 erhvervscentre på landsplan. Derfor har vores lokale mægler i Vejle, Claus Fenger og i Hillerød, Jacob Lunding og Stephen Berthelsen, været de lokale eksperter og fundet de helt rigtige lokaler til Hanstholm Køkken i disse byer.”
”Normalt er vi udlejers mand på langt de fleste opgaver, men hos Hanstholm Køkken er vi lejers mand, hvilket er med til at gøre spillepladen større og fungerer som ‘lej en udviklingschef’. De har ’outsourcet’ opgaven til os og skal ikke finde en ny mægler i hver by og behøver ikke have deres egen udviklingschef in house. Når de fx bliver kontaktet af en mægler, henviser de bare til mig, så vurderer jeg, om det er relevant. Vi hjælper dem med at finde lokationerne og få aftalen på plads”.
”Vi glæder os til at finde endnu en håndfuld lokationer til dem i flere byer i Danmark – og når de er klar til at rykke udenlands, så kan vores internationale afdeling i EDC International også hjælpe dem med at finde butikker og vækste udenlands.”
Ligesom DitUr har åbnet første butik med showroom, så har corona givet butikker med fokus på hjemmet og ’hjemlige’ brands endnu mere vind i sejlene.
Reform er et designfirma med fokus på køkkener, drevet af en mission om at tilbyde ekstraordinært design i et rimeligt prisleje. Reform har udover afdelinger i København og Aarhus også butikker i Berlin, Hamborg, München, Køln og New York. Steffen Falch fra EDC Erhverv Poul Erik Bech siger:
”Reform har lagt sidste hånd på deres nye fl otte showroom på Gammel Kongevej 76 i København, der åbnede i april 2021. Her har vi sammen med La Cour & Lykke, der er en del af EDC Poul Erik Bech, udlejet det fl otte og yderst centralt placerede butikslejemål på 250 m². Det er endnu et eksempel på, at mange af vores kunder efterspørger showrooms, der ikke nødvendigvis skal drive direkte omsætning, men som skal inspirere kunderne og give synlighed i bybilledet. Vi oplever en klar tendens til, at showrooms er et område, som bliver mere og mere populært inden for detailområdet, hvor kunderne kan komme ud og se og mærke produkterne, og så tage beslutningen herefter.”
”Vi viste Reform Køkkener en række forskellige lejemål på Gammel Kongevej i København. Generelt oplever vi stor efterspørgsel fra butikker, der sælger interiør og møbler. Bl.a. lejede vi hurtigt lejemålet på Gammel Kongevej 84 ud til Spinchy, som sælger gastroudstyr og kaffemaskiner af høj kvalitet. Det betød, at vi måtte lede videre efter lokaler til Reform, som valgte lokalerne på Gammel Kongevej 76, som er en virkelig centralt placeret butik, der giver meget synlighed i bybilledet til deres nye fl otte showroom.”
Rosborg Møbler med showroom i Aarhus centrum Rosborg Møbler har et stort butiksareal på 1.200 m² i naturskønne områder ved den gamle hovedvej mellem Aarhus og Randers og et 250 m² showroom i centrum af Aarhus lige ved siden af Magasins p-hus. Selve showroomet blev udlejet af EDC Erhverv Poul Erik Bech. Detailchef Frank Heskjær siger:
”Udlejning i centrum af Aarhus på 250 m² til Rosborg Møbler er et godt eksempel på en trend de senere år med, at fl ere og fl ere detailbutikker opretter showrooms. Rosborg Møbler kan med denne fi ne placering i centrum af Aarhus tiltrække fodgængere og kunder fra centrum af byen. På den måde kan de give dem en forsmag af sortimentet og enten sørge for, at de køber designmøbler i selve showroomet eller får dem overbevist om, at turen til den store butik mellem Aarhus og Randers er værd at tage. Showroomet på de dyre kvadratmeter i centrum skal altså ikke nødvendigvis skabe direkte omsætning, men give inspiration til at få kunderne ud til den store butik med de billigere kvadratmeter lidt længere fra byen. Det har
Rosborg Møbler succes med, da de blev Årets Gazelle 2019.” Rosborg Møbler har både designklassikere, som har været rygraden i sortimentet siden starten i 1966, og et bredt udvalg af nye designmøbler fra ind- og udland. Leverandørerne omfatter kendte og eksklusive møbel- og designvirksomheder som: Carl Hansen & Søn, Eilersen, Erik Jørgensen, Fredericia, Fritz Hansen, Gubi, HAY, House of Finn Juhl, Louis Poulsen, Mogens Hansen, Montana, Muuto, Naver m.fl .
Vil du blive opdateret på detailmarkedet?
Hent den nyeste udgave af vores magasin DetailFokus her.