EDC Erhverv Poul Erik Bechs store Forventningsundersøgelse kører på 9. år og dykker ned i forventningerne til ejendomsmarkedet. Undersøgelsen tager afsæt i investorer, lejere og virksomheders forventninger til bl.a. prisudvikling, renteniveau, lejeniveau og inflation. Alle svar indsamles og udgives i en samlet rapport, der giver et dybdegående indblik i, hvilke forventninger branchen har til markedet næste år.
Deltag i vores Forventningsundersøgelse 2024 her.
Ved sidste års undersøgelse var der 1.700 respondenter fra alle dele af landet, som bidrog med deres forventninger til ejendomsmarkedet.
”Vi forventer som altid en stor interesse for vores undersøgelse. Gennem alle årene har vi oplevet en positiv udvikling i antallet af respondenter, så forventningen i år er også, at vi når det samme niveau som sidste år,” siger Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, som sammen med resten af EDC Poul Erik Bechs Analyse & Research-afdeling står for at bearbejde de mange data, som undersøgelsen giver.
Rapport og Forventningsseminar
Ligesom de forrige år vil resultaterne af forventningsanalysen blive præsenteret ved et eksklusivt seminar. Her vil en række eksterne foredragsholdere og eksperter perspektivere den nuværende og forventede markedssituation sammen med eksperter fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.
”Vi har igen gjort det attraktivt at deltage og tilbyder bl.a. de attraktive Forventningsseminarpladser først til respondenter af analysen. Forventningsseminaret afholdes i år den 30. november 2023 i Industriens Hus hos Dansk Industri. Vi sender selvfølgelig også den samlede rapport med alle forventningsindsigterne til alle, der deler sine forventninger – og så er alle deltagere desuden med i en konkurrence om en Sage Barista espressomaskine til en værdi af 6.299 kr.,” fortæller Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Research & Analyse
Har du brug for sparring i forhold til investormarkedet, og er du interesseret i at få udarbejdet skræddersyede analyserapporter, så kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer med de rigtige analyser til at understøtte jeres beslutninger.