Bygninger med ren luft, masser af naturligt sollys og andre faktorer, som bidrager til sunde lokaler, er blevet endnu vigtigere for virksomheder, der pt. forsøger at trække medarbejdere tilbage til kontoret som alternativ til et fleksibelt arbejdsliv med hjemmearbejde og flexpladser.
Mens fordelene ved sunde lokaler længe har været påskønnet ift. deres kvalitative værdi, er deres finansielle værdi og indvirkning på den økonomiske beslutningstagning ikke tidligere blevet analyseret økonomisk.
I en ny undersøgelse fra MIT i Boston fastslår forskere værdien af sunde lokaler på den effektive leje af kontorlokaler ved at benytte offentlige databaser til at operationalisere en hedonisk prismodel i ti storbyer i USA.
Konklusionen i den amerikanske undersøgelse er, at lejeniveauet for sunde bygninger er mellem 4,4% og 7,7% højere pr. m² ift. sammenlignelige ikke-certificerede bygninger.
Denne ”merværdi” er uafhængig af alle andre faktorer, fx om bygningen er certificeret ift. bæredygtighed, bygningsalderen, renoveringsstanden, uopsigelighedsperioden og bonitet på lejeren. Det er dermed en indikation på, at sunde bygning- er ses som et aktiv, der forbedrer medarbejdernes og lejerens trivsel og produktivitet.
Globalt set står vi overfor bekymrende sundhedstendenser. Selvom folk lever længere, lever mange mindre sundt og et mere stressede liv. I 2030 vil der ifølge WHO være 52 mio. mennesker, der vil dø pga. kroniske sygdomme forårsaget af dårlig livsstil. Det er fem gange mængden af smitsomme sygdomme.
På baggrund af disse problemer er virkningerne af bygningsmiljøet blevet en stadig vigtigere faktor i at forbedre vores levevilkår i betragtning af, at den gennemsnitlige borger i den vestlige verden bruger 90% af deres tid indendørs og en væsentlig andel heraf på arbejdspladsen.
”Vi har naturligvis været bekendt med, at der er en reel værdi for virksomheder, der investerer i medarbejdersundhed. Det har vi længe taget med i betragtningerne, når vi arbejder med tenant representation. Den amerikanske undersøgelse fra MIT viser sort på hvidt, at det udover øget trivsel og produktivitet – også kan betale sig rent økonomisk. Når det er sagt, så er der rigtig mange internationale virksomheder, der ser på bundlinjen og prisen pr. headcounts fremfor prisen pr. m2,” siger Helle Nielsen Ziersen fra EDC International Poul Erik Bech og fortsætter:
”Men Corona-pandemien har sat fornyet fokus på sunde bygninger for både virksomheder og medarbejdere, virksomhedsejere og andre beslutningstagere tillægger sunde bygninger større værdi end tidligere. Det er noget, vi kan mærke her i vores internationale afdeling, hvor flere og flere af vores kunder har fokus på gode forhold for medarbejderne, da glade og tilfredse medarbejdere også performer bedre. De internationale virksomheder har stort fokus på at gøre medarbejderne så effektive som muligt. Ligesom med bæredygtighed og andre megatrends i ejendomsbranchen, så er det ofte først internationalt det rykker, så kommer det til hovedstaden og andre større byer, hvorefter det spreder sig til hele landet. Det forventer vi helt klart også kommer til at ske her.”
De sundhedsmæssige faktorer kan både dreje sig om synlige tiltag som fx håndfri betjening af elevatorer, kaffemaskiner, vandhaner, åbning og lukning af døre og vinduer og de ikke-synlige som fx, at luften både bliver renset og cirkuleret mere end før.
Hvordan defineres sunde lokaler?
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer et sundt lokale som et rum, der understøtter den fysiske, psykologiske og sociale sundhed og velbefindende for mennesker.
Interessen i en mere holistisk tilgang til ejendomme er implementeret i en bred vifte af forskellige designstrategier og certificeringer. Mens der er foretaget forskning for at afspejle de potentielle økonomiske virkninger af fx smarte og grønne tiltag, er der meget lidt forskning som afspejler virkningerne af certificerede sunde ejendomme.
