Lager- og logistikejendomme bliver mere voluminøse – Fredericia viser vejen

Markedet for lager- og logistikejendomme oplever lige nu enormt stor efterspørgsel blandt nationale såvel som internationale investorer. Udbuddet af m² til industri halter dog efter flere steder i Danmark. I Fredericia ser fremtiden dog enormt lys ud med de store lagerprojekter, der gennemføres af ADP Dry Port, og som skal gøre byen endnu mere attraktiv for investorer og internationale virksomheder. Kravene til lager- og logistikejendomme har flyttet sig markant, og det skaber nye udfordringer, som skal løses kreativt, mener Niels Henry Andersen, der er erhvervsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Hvilke tendenser ser du i markedet lige nu?
”I mit arbejde har jeg primært fokus på Fredericia, der er dybt påvirket af lager- og logistikejendomme. Især havnen, der drives af ADP har i nyere tid skabt stor aktivitet på markedet. Her udbygges med stort baglandsareal på op til 900.000 m², hvor flere virksomheder får mulighed for at placere sit hovedkontor eller samle sine aktiviteter for lager og logistik i attraktive rammer. På mange måder har udbygningen af havnen sat gang i en transformation af Fredericia. Fra at være nærmest ubetydelig er Fredericia nu blevet en meget betydelig spiller på markedet, hvor investorer og virksomheder finder stabile priser, fordelagtige rammer tæt på motorvej, jernbane og havnefaciliteter,” fortæller Niels Henry Andersen, erhvervsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

”Hele trekantområdet er i rivende udvikling og med et stærkt byråd i Fredericia, som har truffet fornuftige beslutninger, har de erhvervsdrivende rigtig gode forudsætninger i byen. Byrådet har med en visionær strategi og god planlægning, sikret at der findes solide ejendomme med en stærk placering, hvor der er gode muligheder for fleksibilitet og teknologisk udvikling.”

Hvad er særligt eftertragtet?
”Vi ser en klar udvikling i størrelsen på lager- og logistikejendomme. De bliver større og højere til et punkt, hvor det tidligere var høje bygninger med 12 m i højden, er det ikke usædvanligt med op til 40 m i højden, så volumen på ejendommene er blevet meget vigtigt. Men det er ikke mange steder, man ser så store lagerejendomme i dag, så det kræver i høj grad, at der tænkes nyt og kreativt. Derfor er indretning blevet et nøgleord – ikke blot for Fredericia, men i hele landet.”

Hvor bevæger lager- og logistikmarkedet sig hen i fremtiden?
”Lige nu peger alle pile i retning af, at de store spillere sætter sig på mere og mere og får endnu mere indflydelse. Den metropolicering vi ser lige nu, smitter af på mange fag. Det er blevet meget klart, at der skal noget volumen, god indretning og effektivitet til at lykkedes for at få tingene til at hænge sammen. Derfor vil vi se endnu større lager- og logistikejendomme i fremtiden, hvor transportvirksomheder sætter sig på endnu mere. Ikke forstået på den måde, at de små virksomheder forsvinder helt, men der vil nok foregå flere sammenlægninger virksomhederne imellem.”

”Specifikt for Fredericia går vi en spændende tid i møde. Hele trekantområdet er gået fra at være meget regionalt til at blive mere internationalt. Det er det primært pga. de mange gode initiativer, der er igangsat i området kombineret med et godt motorvejssystem og andre fleksible transportveje, der gør hele området attraktivt på både placering og pris for alle slags virksomheder. Det drypper naturligvis af på Fredericia, der også nyder godt af flere store projekter i byen, så jeg forventer, at endnu flere kompetente virksomheder vil flytte sine aktiver til byen i fremtiden og udnytte den nære beliggenhed til motorvejen, jernbanen, havnen og lufthavnen, så uanset hvilket transportmiddel, så kommer man ikke uden om Fredericia.”

Niels Henry Andersen

Ejendomsmægler og valuar, MDE
Telefon: 58587701
Mobil: 60475549
E-mail: nan@edc.dk