CEREIT har investeret i endnu en ejendom med 4 bygninger i Priorparken i Brøndby for at udleje ejendommen i det attraktive erhvervsområde på den københavnske vestegn. Klaus Larsen, Head of Finance hos Cromwell, siger: “Vi har allerede to naboejendomme i Priorparken, så det giver god mening at udvide vores portefølje i området. Det betyder, at vi kan tilbyde lager/kontor til vores nuværende lejere i Priorparken eller øvrige lejere i vores portefølje, hvis de vokser eller ønsker nye lokaler. Lokalerne passer perfekt ind i det, vi kalder let industri, som en del af vores strategi.”
Han fortsætter: ”Der er ikke meget lagerplads i Storkøbenhavn. Den her ejendom har en attraktiv beliggenhed samt mulighed for en god kombination af lager og kontor, hvilket er efterspurgt hos de erhvervsdrivende. Vi har valgt EDC Poul Erik Bech til at stå for udlejningen, da vi tidligere har samarbejdet med dem og været meget tilfredse for deres arbejde her i Priorparken og i vores portefølje generelt, hvor de har hjulpet os med en del sager. Vi vil selvfølgelig være involveret i processen, men selve udlejningen kommer EDC til at stå for.”
Mulighed for fleksibel indretning
EDC Erhverv Poul Erik Bech København skal hjælpe med at finde lejere til det attraktive erhvervsområde i Brøndby. Kenneth Jakobsen, koncernkunder, EDC Poul Erik Bech siger:
”Priorparken er blandt de mest populære og attraktive erhvervsområder i hovedstadsområdet, hvor vi har udlejet og solgt mange industriejendomme. Området er indhegnet og med portvagt for ind- og udkørsel. Derudover ligger området tæt på Motorringvej 3 og Roskildevej, så der er hurtig adgang til København og resten af landet.”
”Bygningerne har en god loftshøjde og er en god kombination af kontor og lager. Der er mulighed for fleksibel indretning, så det tilpasses den enkelte virksomheds behov, ligesom at der er tilknyttet parkeringspladser til lejemålet. Med den store efterspørgsel der er på lager og logistik med tilknyttede kontormuligheder, så forventer vi en stor efterspørgsel på udlejningerne,” siger Kenneth Jakobsen.
Læs mere og se flere billeder på www.edc.dk