Ønsker bedre styr på forsyningskæder: Skal kunne levere varer

Som følge af risici forbundet med forsyningskæder på grund af forstyrrelser fra Covid-relaterede nedlukninger, manglende arbejdskraft og materiel i transportsektoren, geopolitiske uforudsigelighed (krigen i Ukraine) og en stor stigning i efterspørgslen af varer fra forbrugerne har fået mange virksomheder til at ændre deres lagerstyring fra ”just-in-time” til ”just-in-case” hvor de har mere lagerplads for at sikre at de kan levere til kunderne. Læs mere om seneste markedstal for lager- og logistikejendomme herunder.

E-handel har vokset kraftigt i de seneste år på grund af coronakrisen, fra 145,6 mia. kr. i 2019 til kr. 154,4 mia. kr. i 2020 og kr. 181,6 mia. kr. i 2021, men de sidste par års medvind under corona er nu blevet afløst af modvind pga. stor økonomisk usikkerhed. Omsætningen i e-handlen er for første gang nogensinde faldet med 1% i 1. halvår af 2022 ift. 1. halvår af 2021, fra 93,8 mia. kr. til 92,7 mia. kr. Forbrugerne er altså begyndt at være lidt mere tilbageholdende, hvilket ikke er så overraskende, da forbrugertilliden var rekordlavt på -25,1 i august 2022.

Industrivirksomhederne, særligt i energiintensive erhverv, er også negativt påvirket af de stigende priser samt problemer med leverancer af energi og varer. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien var således på -1 i august 2022.

Dermed er der nogle modsatrettede trends i gang i øjeblikket. Hvor den stigende rente har medført forventninger om stigende krav til afkast fra investorerne, mens udbuddet af især moderne lagerejendomme med god loftshøjde, lette adgangsforhold og en placering tæt på essentiel infrastruktur såsom motorveje ikke har fulgt med efterspørgslen, hvilket har presset tomgangen nedad. Andelen af ledige industri- og logistikejendomme udgør 1,3% for 3. kvartal 2022, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint siden sidste kvartal og det laveste niveau siden statistikkens begyndelse i 1. kvartal 2003, hvilket understøtter den høje efterspørgsel. Den primære tomgang findes blandt ældre og umoderne ejendomme, hvilket vidner om aktiviteten på markedet. Der er derfor forventninger om stigende markedsleje i segmentet i de kommende år.

Udbudte industriejendomme i procent af skønnet bygningsmasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Ejendomstorvet -ED Statistik. PR. 2. kvartal 2022.

Vil du vide mere om industrimarkedet? Læs seneste udgave af IndustriFokus.