Flemming Buhl startede i ejendomsbranchen som Real Estate Director i Danske Bank/Nordania Leasing, hvor han både fik ledelses- og kommercielt ansvar for en større ejendomsportefølje på den gode side af 7 mia. kr. i Nordania Leasing. Ejendomsporteføljen skulle ses efter i krogene efter Lehman Brothers konkursen, så han lærte på den hårde måde, hvilken indflydelse konjunkturerne og forventningen til den fremtidige rente har på prisdannelsen på erhvervsejendomme. Han siger:
”Det har været et spændende skifte til erhvervsmæglerbranchen tilbage i slutningen af 2020, hvor jeg siden har arbejdet på at positionere og videreudvikle EDC Erhverv Poul Erik Bechs Capital Markets-område. De sidste 20 år har jeg arbejdet med at opbygge og udvikle en væsentlig ejendomsportefølje og har gennemført et betydeligt antal ejendomstransaktioner, due diligence processer, forhandlinger på både købs- og salgssiden. Jeg har virkelig skulle bruge min robuste finansielle viden, min erfaring med ejendomstransaktioner og mit brede netværk, så vi har i den grad styrket vores Capital Markets område.”
Flemming Buhl forsætter: ”Som Head of Capital Markets og storkundeansvarlig nyder jeg at have indflydelse på kundeaktiviteter, transaktioner sammen med mine superpositive og dygtige kollegaer i et pt. turbulent ejendomsmarked, som også giver muligheder. Det er meget inspirerende at vinde gode sager og levere bedre end kundernes forventninger. Vi arbejder hver dag på at løfte Capital Markets som en naturlig samarbejdspartner for nye, komplekse sager i ejendomsbranchen i tæt samarbejde med vores 19 lokale erhvervscentre. Det har været nogle spændende år indtil videre. Og vi er godt på vej.”
Styrket konkurrencekraft
Ejendomsmarkedet så noget anderledes ud, da Flemming Buhl startede tilbage i slutningen af 2020. Nu er der i stedet krig, høje renter, inflation, byggeomkostninger og energipriser, der påvirker markedet.
”Markedet var noget anderledes positivt, da jeg startede i EDC Erhverv Poul Erik Bech. At styrke vores Capital Markets afdeling og storkundefunktion tager tid, og jeg har altid arbejdet langsigtet og set tingene på den lange bane. Trods de nuværende udfordringer og et marked i stampe, synes jeg i den grad, vi har rykket os, og vi kommer hele tiden tættere og tættere på kunderne.”
”Vi har mange positive dialoger og samarbejdspartnere, så lige nu gælder det om, at vi i den grad skal være klar, når markedet vender igen. Selvom ejendomsmarkedet er meget vanskeligt pt., er det glædeligt, at vi er ved sætte punktum på nogle sager indenfor logistik med en pensionskasse samt på gode større kontorejendomme og kontorprojekter i København. Vores stærke projektafdeling har med købet af STAD Projekt ligeledes styrket vores konkurrencekraft betydeligt, hvilket vi allerede kan se i vores kundetilgang.”
Vi skal i transaktionstøjet igen
Køberne og sælgerne er stadig ofte for langt fra hinanden og transaktionsvolumen er meget lavere end de to ekstraordinære år i 2020 og 2021. Flemming Buhl, siger: ”Lige nu er der simpelthen stadig for stor forskel på købernes og sælgernes forventninger til prisen. Så ingen tvivl om, at det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis vi med et trylleslag kunne få inflationsforventningen og renten ned til et lavere niveau. At få kalibreret købere og sælgere til at blive enige om prisniveauer, så vi kommer i transaktionstøjet igen.”
Men hvad har været en af de mest spændende transaktioner indtil videre i EDC Erhverv Poul Erik Bech? ”Det har været en sand fornøjelse at hjælpe Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, med at sætte den historiske og ikoniske ejendom Hornbæk Hospital til salg i offentligt udbud. Den eftertragtede ejendom blev solgt i april 2023 til ejendomsudvikleren COPI Group efter en længere budproces med en række interesserede investorer. Det har været en kæmpestor interesse blandt investorerne, og det er helt klar en af de sager, som har fået allermest medieopmærksomhed i mine mange år i branchen, så det er altid sjovt og spændende at være en del af. Men jeg må sige, at det i hele taget er der rigtig mange spændende sager, som er forbi mit bord, og vi står langt stærkere på vores Capital Markets område.”
Læs mange flere spændende nyheder i den seneste udgave af Market Insight.