Nyt Market Update ude nu

EDC Erhverv Poul Erik Bech udgiver for tredje gang i år Market Update, der giver aktører på ejendomsmarkedet et skarpt overblik over ejendomssegmenterne boligudlejning, kontor, detail og industri. Market Update giver dig de seneste og vigtigste tal fra hvert segment og har historisk set været afgørende for flere aktørers aktivitet på markedet.

Siden 2012 har Market Update opdateret ejendomsmarkedets repræsentanter for de seneste markedsdata, der både giver et indblik i status quo, men også fortæller noget om, hvor fremtidens ejendomsmarked bevæger sig hen:

”Med Market Update giver vi investorer, ejendomsejere og andre aktører på det danske ejendomsmarked dybdegående indsigter i markedssituationen. 3. kvartal bærer præg af en fortsat lav forbrugertillid på baggrund af den nuværende økonomiske situation. Renterne er steget markant i 2022, hvilket afspejler sig i de stigende afkastkrav på flere segmenter i flere dele af landet,” siger Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Market Update Q3 2022 er på gaden, og du kan blive opdateret og få de seneste, relevante tal og tendenser her.

Joseph Alberti

Head of Research
Telefon: 58587467
Mobil: 51150140
E-mail: joal@edc.dk