Den Hvide By ved Augustenborg Slot omdannes til veldisponerede rækkehuse

Den Hvide By i Augustenborg på Als i Sønderjylland skal fremadrettet danne rammen om et nyt boligområde med mellem 50-65 rækkehuse med en fantastisk beliggenhed i smukke og naturskønne omgivelser. EDC Projekt Poul Erik Bech er sammen med den lokale EDC Poul Erik Bech boligbutik i Sønderborg valgt til at stå for udlejningen af rækkehusene med flot arkitektur, lækkert lysindfald og fællesfaciliteter.

I 1982 blev Den Hvide By opført klos op ad Augustenborg Slot og frem til 2015 var bygningerne en del af det psykiatriske hospital i Augustenborg. De sidste knap to år har bygningerne fungeret som asylcenter for flygtninge fra Ukraine, men ved årets udgang skal der skrives et nyt kapitel om Den Hvide By i Augustenborg, fortæller Aksel Damm, der købte bygningerne for snart fire år siden:

”Lige siden jeg så materialet til ejendommen for første gang for fire år siden, faldt jeg pladask for området og bygningerne. Desto mere vi arbejder med ejendommen og området, desto mere forelsker vi os i begge dele. Derfor er det en superspændende proces at omdanne ejendommen fra tidligere psykiatrisk hospital og asylcenter til at etablere gode, veldisponerede rækkehuse midt i fantastiske omgivelser. Som projektet ser ud lige nu, er planen, at det bliver mellem 50-65 med 2-5 værelser.”

Ejendommen er oprindelig opført i materialer af høj kvalitet og er tegnet af arkitekterne Kay Bæk-Hansen og Jørgen Stærmose. Processen er godt undervejs, siger Aksel Damm: ”Vi er allerede i fuld gang med processen, så vi får mest muligt ud af den fantastiske ejendom og de vidunderlige omgivelser. Vi har allieret os med Oesten Ingeniør & Arkitekter fra Aabenraa, som med respekt for den oprindelige arkitektur, vil komme med en ny planløsning og indretning af ejendommen. Vi har også fokus på de sekundære arealer, som skal bruges til fællesfaciliteter til de kommende lejere i rækkehusene.”

Historisk bygning og område
Augustenborg Slot blev oprindelig opkaldt efter den dansk-tyske prinsesse Augusta af den ældre Glücksburgske slægt, som var gift med Ernst Günther 1. af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Augustenborg. Det er dermed ikke et hvilken som helst område, hvor der skal etableres et nyt boligområde, fortæller Michael Gregers Hansen, partner i EDC Poul Erik Bech i Sønderborg:

”Augustenborg ligger i et naturskønt område, som alle på Als kender. Byen rummer mange kvaliteter, som boligsøgende vil prioritere, tæt på vand, skov, kulturattraktioner, golfbane og tæt på Sønderborg by. Augustenborg er et lille hyggeligt lokalsamfund med lige over 3.000 indbyggere, og man kan gå ned til fjorden på 3-4 min. Nærmeste nabo er det internationale galleri Augustenborg Project foruden Augustenborg Slot, som i dag anvendes til kontorfællesskab. En del af byens slogan er at byen hverken er for stor eller for lille, og at vi hilser på hinanden, også dem vi ikke kender.”

Anden del af byens slogan er: ’Vi kan, hvad vi vil, og med fælles hjælp omsættes tanker hurtigt til handling’. Netop fællesskab danner også rammen om det kommende boligområde. Det fortæller Tonny Broberg, projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech:

”Det kommende boligområde er omgivet af smukke gårdhaver, fantastiske kælderarealer, flot lysindfald og god loftshøjde. Derudover er der stort fokus på at skabe skønne fællesfaciliteter i form af gæsteværelser, fitnessrum, fælles værksteder og legepladser. Rækkehusene henvender sig til mange forskellige målgrupper, og vi er sikre på, at boligområdet bliver en stor succes, som de mange boligsøgende vil finde attraktivt. Vi glæder os til at hjælpe med at udleje de kommende rækkehuse. Planen er, at der bliver inviteret til borgermøde for alle interessenter i foråret 2024 – og allerede nu kan interesserede skrive sig op hos EDC Poul Erik Bech Sønderborg, så de løbende modtager nyheder om projektet.”

Vækker de kommende rækkehuse i Den Hvide By din nysgerrighed? Kontakt EDC Poul Erik Bech Sønderborg for at blive skrevet op til at modtage mere information. Læs mere på www.denhvidebyaugustenborg.dk

EDC Projekt Poul Erik Bech og EDC Bolig Poul Erik Bech Sønderborg er en del af Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed. EDC Projekt er Danmarks stærkeste projektafdeling med 25 dedikerede medarbejdere, der løser salg- og udlejningsopgaver i hele landet og som arbejder tæt sammen med EDC Poul Erik Bechs 19 erhvervscentre og 80 boligbutikker.

Michael Gregers Hansen

Partner, ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587853
Mobil: 61671553
E-mail: mgh@edc.dk

Tonny Broberg

Projektchef
Telefon: 58587848
Mobil: 23118757
E-mail: tobr@edc.dk