Opkøbet af den 8.000 m2 logistikejendom på Hvidsværmervej 155 i Rødovre er Fritzøe Eiendoms anden investering udenfor Norges grænser, da de sidste år købte en stor logistikejendom i Sverige. Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, siger:
”Fritzøe Eiendom købte en 8.000 m2 logistikejendom i Rødovre, og det er deres første investering i Danmark. Vi har i due diligence-fasen bl.a. rådgivet med ekspertviden om det danske ejendomsmarked, realkreditmarkedet herhjemme og vurdering af markedsleje.”
EDC International Poul Erik Bech tilbyder full-service ydelser til internationale investorer, udenlandske virksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet. EDC International har specialister indenfor alle ejendomsrelaterede opgaver, herunder udlejning, lejerrepræsentation, investering, off-market, ejendomsvurderinger og research/analyse.
Strategisk ejendom i nordisk satsning
Adm. direktør Petter Falkgård Andersen, Fritzøe Eiendom, siger: ”Det er en meget strategisk ejendom. Beliggenheden er særdeles central med eksponering mod hovedindfaldsåren til København. Ejendommen har også et spændende udviklingspotentiale.”
Virksomheden Krydsfinér-Handelen er lejer i logistikbygningen og virksomheden blev tidligere i år købt af Fritzøe Eiendoms søsterselskab, Fritzøe Nordic Holding, en byggevaregrossist med selskaber i Norge, Sverige og Danmark.
”Vi ser frem til at udvide vores virksomhed også uden for Norges grænser. Ejendomme i centrale logistikknudepunkter i både Danmark og Sverige giver mulighed for at udvikle vores egen organisation og for vores søsterselskaber,” siger Petter Falkgaard Andersen.
Fritzøe Eiendom AS administrerer i dag en bygningsmasse på 70.000 m² og er et helejet datterselskab af Treschow-Fritzøe koncernen, der også består af virksomheder inden for stenindustrien, vedvarende energi, byggevarehandel og skovbrug. Koncernen har en omsætning på NOK 3.500 mio. kr. og har i alt ca. 500 ansatte.