Ejendommen blev i 1999/2000 transformeret fra Galle & Jessens tidligere industriejendom til et nyt kontorhus for Mærsk data. Det nye kontorhus er tegnet af C.F. Møllers tegnestue og blev efter Mærsk Datas exit yderligere opgraderet af Topdanmark Ejendom, der i dag ejer ejendommen. Vibenshuset er et moderne og fleksibelt flerbrugerhus, hvor især de mange fællesfaciliteter er attraktive for lejerne:
”Vi er meget glade for at komme ind i Vibenshusets lokaler. Det er lækre rammer med imponerende faciliteter, som er attraktive for vores medarbejdere såvel som tilrejsende kunder og konsulenter. Det har været vigtigt for os at få et fleksibelt kontormiljø, hvor faciliteterne er i orden, og hvor der er plads til, at vi kan vokse. Og det får vi i Vibenshuset, hvor vi nu flytter næsten 120 spændte medarbejdere ind til en indbydende placering på Østerbro med tæt forbindelse til motorvejen mod Nordsjælland, hvor mange af vores kunder og interessenter befinder sig,” siger Christine Rolvung, CFO i BASE life science A/S.
”Vi har opnået gode resultater over en årrække, og derfor er vores behov også vokset i takt med, at vi er blevet flere medarbejdere. Derfor søgte vi med lys og lygte efter nye kontorlokaler, hvor vi kunne drive vores forretning videre med databehandling og datamigrationer i Life Science-branchen. Christian Mercier fra EDC Poul Erik Bech kom til os med den rigtige timing, og derfra gik det stærkt med at finde det helt rigtige sted for os, hvor vi kunne fortsætte med at være innovative i en branche, som giver mening.”
BASE life science A/S lejer sig ind på ca. 1.100 m² med mulighed for at udvide og renovere. Virksomheden forventer at flytte ind i begyndelsen af marts 2022, hvor der vil planlægges en happening, så de andre brugere af flerbrugerkontoret kan møde deres nye naboer.
Plads til vækst
Vibenshuset har et etageareal på 24.000 m² og indeholder en række attraktive fællesfaciliteter, som lejerne nyder godt af. Heriblandt er receptionsservice, flotte mødelokaler med plads til 6-20 deltagere, et stort og luksuriøst konferencecenter med stort auditorium, lounge- og kaffebar og en personalerestaurant, hvor de ansatte kan få morgenmad, frokost og Take Away.
”Vi ledte efter nye lokaler som understøtter den vækstrejse, vi er på, hvor vi i det kommende år skal ansætte 50 nye medarbejdere og måske kigge ind i at udvide vores kontorlokaler på sigt. Vibenshuset har et professionelt udtryk og gode faciliteter, der i vores opfattelse ikke findes bedre på markedet. Det er topkvalitets flerbrugerkontorhus, som matcher alle vores behov,” siger Gert Abildskov, Executive Director i Emply og fortsætter:
”Med en placering i yderkanten af indre København og Vibenshus Runddel Metrostation lige ved siden af, har Vibenshuset også en stærk rekruttering- og tiltrækningskræft for fremtidige og nuværende medarbejdere. Det har hele tiden været vigtigt for os at få flotte og præsentable lokaler med en attraktiv placering, så vi glæder os meget til at flytte endegyldigt ind og fortsætte vores vækstrejse i nye og kvalitetsdygtige kontorlokaler.”
Emply blev i januar 2021 opkøbt af Lessor Group, der er markedets førende leverandør af software til løn-, HR- og vagtplansløsninger til små og store virksomheder i Danmark og Tyskland. Mere end 78.000 virksomheder bruger i dag Lessor Groups systemer. Med overtagelsen fik Emply endnu hurtigere vokseværk og måtte finde nye lokaler at brede sig på. Valget faldt på Vibenshuset på Østerbro, hvor Emply forventes at flytte ind pr. 15. januar 2022. Emply flytter derfor ud af deres nuværende kontor i Glostrup.
Et godt samarbejde
I efteråret 2020 præsenterede Sydbank købet af Alm. Brand Bank. Det betød bl.a., at Sydbank måtte vurdere, om de ville overtage de mange lejemål, som tidligere er benyttet af Alm. Brand Bank til at drive bankvirksomhed. Thomas Sihvonen, projektchef i Alm. Brand, siger:
”Da vi solgte bankdelen til Sydbank, skulle Sydbank finde ud af, hvad de ville med de m², vi havde i Vibenshuset. Dem, ville de ikke benytte sig af, så det blev vores arbejde at komme ud af vores lejeforpligtelser på den mindst risikofyldte måde. Det har EDC Poul Erik Bech hjulpet os med, og vi er næsten i mål nu, hvor 80% er udlejet. Så det har været et tilfredsstillende samarbejde, som vi ikke er helt i mål med, men vi forventer at have udlejet alle m² i løbet af første kvartal 2022.”
Christine Rolvung, CFO i BASE life science A/S, oplevede også et godt samarbejde med EDC Poul Erik Bech: ”Vi har haft et gnidningsfrit samarbejde med EDC Poul Erik Bech, hvor vi har fået hurtigt svar på alle vores spørgsmål, og de har været meget tålmodige med os. Vi var meget i tvivl om, hvilket lejemål vi skulle gå med, men der har aldrig været sure miner, og vi blev præsenteret for flere cases flere gange undervejs. Det har været en behagelig og troværdig proces, som vi har været meget glade for,” siger hun.
Høj kvalitet og unik beliggenhed
Christian Mercier, EDC Poul Erik Bech, har formidlet udlejningen af lejemålene i Vibenshuset. Han siger: ”Ejendommen er med tiden ombygget og videreudviklet, så den i dag er indrettet med inspiration fra New York. Hvert lejemål indeholder effektiv og selvstændig kontorenhed, men mest unikt er fællesfaciliteterne, der er sjældent set i samme kvalitet. Lejerne mangler absolut ingenting i flerbrugerhuset, og de har de bedst mulige forudsætninger for at drive forretning herfra.”
”Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Martin Arildslund fra Topdanmark Ejendom og Thomas Sihvonen fra Alm. Brand om udlejning af lokalerne. Vibenshuset byder på en helt særlig atmosfære og et højt niveau af serviceydelser kombineret med en unik beliggenhed. Vi har overraskende nok haft størst efterspørgsel efter de store lokaler, og vi søger tilsvarende udlejningsmuligheder i København, da vi har mange interesserede virksomheder, der søger moderne og fleksible kontorlokaler.”
Mindre kontor + shrowroomlokale tilbage: