Nethandel og corona udløser mangel på lagerlokaler

Virksomheder på jagt efter lagerplads har rekord få lokaler at vælge imellem – øget nethandel og indsatsen mod corona er nogle af årsagerne, forklarer EDC Erhvervs eksperter fra fire hjørner af landet. Særligt i de allerstørste byer skorter det på lagerkvadratmeter.

Tomgangen for lagerlokaler, logistikejendomme og produktionsbygninger er helt nede på 2,2% ifølge Ejendomstorvet.dk – det laveste siden finanskrisens udbrud omkring 2008. Det kan mærkes rundt om i EDC Erhverv Poul Erik Bechs 18 erhvervscentre.

”Vi oplever meget stor efterspørgsel på lokaler til lager og logistik – fra mange forskellige brancher, hvor virksomheder har udvidet deres kapacitet og har behov for mere lagerplads. Her i Storkøbenhavn er det svært at skaffe lokaler, og vi har den udfordring, at flere erhvervsarealer bliver udlagt til boligområder, så der bliver mindre plads til virksomhederne,” fortæller Thor Heltborg, direktør for Koncernkunder med base i det centrale København.

En anden udfordring er, at en god del erhvervsområder i Storkøbenhavn har adskillige årtier på bagen, så langtfra alle lager- og logistikbygninger er tidssvarende. Og da der traditionelt er blevet bygget ret tæt i forstæderne, så er tilkørselsforholdene sjældent optimale, ligesom det kan være vanskeligt at få plads til moderne, effektive læsseramper.

”Det er svært at finde ledig jord tæt på København, man skal efterhånden ud til Høje-Taastrup, ned til Greve og Køge eller helt til Ringsted for at finde større, ubebyggede erhvervsarealer. Skandinavisk Transport Center ved Køge udbød tidligere i år sine sidste ledige arealer og fik hurtigt udsolgt,” siger Thor Heltborg.

Corona giver øget pres

Mere end et år med corona har på forskellig vis øget presset på lager- og logistikejendomme. Nemlig.com og mange andre netvirksomheder har oplevet et salgsboom, der på kort sigt har givet udfordringer med lagerarealer og plads til at håndtere de mange ordrer. Desuden har lange perioder med lukkede butikker og masser af nye nethandlende danskere gødet jorden for, at e-handel vil vinde hurtigere frem, end eksperterne hidtil har spået. De forbedrede salgsudsigter også på lidt længere sigt kan have fået netvirksomheder til at jagte større lokaler.

Ydermere er de internationale forsyningslinjer blevet svækkede – ofte udløst af coronanedlukninger og forsinkelser hos leverandører i Fjernøsten. Det har fået en del virksomheder til at sikre sig en bedre buffer i form af øget lagerkapacitet.

Særligt i år har kommuner, regioner og private virksomheder etableret test- og vaccinationscentre i tomme lagerbygninger og fabrikshaller over hele landet.

”Det har vi set en del steder, og netop lager- og fabrikshaller er gode, når mange mennesker skal igennem, fordi der er højt til loftet og dermed meget luft og mindre smittefare. Vi har også set eksempler på virksomheder, som har fået ekstra opgaver på grund af coronaen. Fx har vi hjulpet BHS Logistics, der bl.a. fragter vacciner under strenge temperaturkrav, med at finde nye lokaler på næsten 7.000 m² ved Køge (læs mere side 16),” siger Thor Heltborg.

Læs tre andre EDC Erhverv eksperter udtale sig om tomgangen i henholdsvis Aalborg, Aarhus og Esbjerg:

Rekord i Aalborg

Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, Martin Brasholt Mikkelsen, udtaler sig om tomgangen i Nordjylland, der er helt nede på 1,5% og udgør den landsdel med færrest lagerlokaler. Læs mere her.

Søger væk fra Aarhus

Industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, Mads Bjerrum Christensen, forklarer om tomgangen i Østjylland, der er nogenlunde på landsgennemsnittet. Læs mere her.

Energibyen Esbjerg

Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Esbjerg, Jesper Ølgaard, fortæller om tomgangen i Sydvestjylland, som også mærker en stor efterspørgsel på lagerlokaler fra mange forskellige brancher, ikke mindst nedhandel. Læs mere her.

Derfor bliver lagerlokaler revet væk 

  • Begrænset nybyggeri siden finanskrisen
  • Coronakrisen har – på kort sigt – øget nethandlen…
  • … og kan – på længere sigt – fremskynde øget markedsandel for netbutikker
  • Coronakrisen giver forsyningsproblemer, så virksomheder skal bruge mere lagerplads
  • Igen høj beskæftigelse og økonomisk aktivitet i erhvervslivet
  • I og omkring de største byer bliver erhvervsjord inddraget til fx boligbyggeri
  • Test- og vaccinationscentre er rykket ind i mange lokaler

Thor Heltborg

Direktør, Koncernkunder
Telefon: 58588766
Mobil: 24214786
E-mail: the@edc.dk

Martin Brasholt Mikkelsen

Partner, ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587576
Mobil: 20671250
E-mail: mbm@edc.dk

Mads Bjerrum Christensen

Industrichef
Telefon: 58588181
Mobil: 26308878
E-mail: madchr@edc.dk

Jesper Ølgaard Bloch

Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
Telefon: 58587406
Mobil: 28830009
E-mail: jbl@edc.dk