Det 76 år gamle familieejede trykkeri og reklamebureau med 32 ansatte har de senere år oplevet en markant vækst. Virksomhedens bygninger er til salg for 12,7 mio. kr. Pengene skal investeres i driften.
”At sælge vores domicil er et logisk næste step i vores udvikling og en god mulighed for at komme i den retning, vi ønsker at gå,” siger Tom Petersen, indehaver og direktør i Nofoprint.
”Vi har et topmoderne produktionsanlæg med kapacitet til mere, så det handler om at få udnyttet potentialet. Vi tror på udviklingsmulighederne og investerer pengene i en større salgsafdeling med flere sælgere,” siger han.