Hella Gutmann Solutions har siden 1956 været en førende producent og leverandør til autobranchen inden for produktion af service- og reparationsdata til europæiske biler. De er en del af Hella Gutmann-koncernen med hovedsæde i Tyskland med over 40.000 medarbejdere globalt. Fra det nordiske hovedkontor i Viborg har de ansvaret for at udvikle service- og reparationsdata for hele koncernen samt ansvaret for salg og distribution af koncernens produkter i Norden.
Michael Pedersen, Managing Director i Hella Gutmann Solutions, siger: “Vi er rigtig glade for, at det efter en lang og grundig tysk proces er faldet på plads med nye kontorlokaler til vores nordiske hovedkontor. Vi er vokset ud af vores nuværende lokaler og vil have mere tidssvarende lokaler og endnu mere plads. Vi ønsker at give vores dygtige medarbejdere endnu bedre forhold, og det er samtidig en investering i fremtiden, da vi forventer fortsat vækst og flere medarbejdere. Vi drager fint nytte af at være en del af Hella Gutmann-koncernen, så vi har stort fokus på at udvikle nye data- og softwareløsninger. I dag har vi kontor på to lange og smalle nabobygninger, så vi er opdelt fysisk og mentalt. Det vil vi gøre op med, så derfor er vi meget tilfredse med, at EDC Erhverv Poul Erik Bech har hjulpet os med at finde de topmoderne kvalitetslokaler.”
“Nøgleordet er, at vi vil skabe endnu bedre sammenhængskraft for vores medarbejdere med indbydende, lyse lokaler med flot design og kontormiljø. Det er opbygget med en café, som et naturligt samlingspunkt i midten. Samtidigt er Gastro Catering i huset, så vi kan tilbyde vores medarbejdere en dejlig frokostordning i stedet for, at vi skal have vores klemmer i køleskabet. Det er alt sammen med til, at vi kan forblive en attraktiv arbejdsplads. Medarbejderne får som udgangspunkt deres egen arbejdsplads, men vi har gjort meget ud af at skabe fleksible arbejdspladser og omgivelser. Der kommer derfor til at være mange mødesteder, hvor vi kan sidde alene og arbejde og holde Teams-møder – både små og store mødelokaler, café- og sofaområde og ståborde Lige nu arbejder 90% af os hjemmefra grundet corona, men vi glæder os naturligvis til, at vi alle forhåbentlig kan mødes normalt igen, når vi flytter ind i medio maj.”
A. Enggaard er en af Danmarks største entreprenører, udviklere og ejendomsinvestorer. Jacob Futterup Sørensen, Ejendomschef i A. Enggaard, der er udlejer af kontorejendommen, siger: “Vi og EDC Erhverv har haft en løsningsorienteret proces med de nye lejere i Hella Gutmann Solutions over det sidste års tid. Hella er en international virksomhed med tysk ejerskab og processen har været et godt eksempel på tysk grundighed, hvor intet overlades til tilfældigheder. I fællesskab er det lykkedes at finde en rigtig god løsning på både indretning og lejevilkår, og vi glæder os meget til at byde velkommen i de nye rammer. Vi ser frem til, at alle medarbejdere får deres vante gang i huset og bl.a. kan få glæde af den fælles kantine, som vi også moderniserer, mens vi har håndværkere i huset.”
“Ved en udvidelse hos både NetIP og Rambøll sidste år valgte vi desuden at gennemrenovere bygningens sidste ledige kontorlejemål med en høj kvalitet for øje, hvor alt er nyt – køkken, gulve, lofter, belysning, ventilationsanlæg, så det er klar til en ny lejer. Vi har haft en god dialog med Lasse Broberg fra EDC Erhverv hele vejen igennem, og vi er glade for samarbejdet, da EDC også tidligere har fundet NetIP til lejere i bygningen tilbage i slutningen af 2018.”
Lasse Broberg, erhvervsrådgiver i EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg, supplerer: “Kontorlejemålet er en arkitekttegnet ejendom fra 2010 med stort fokus på miljø og indeklima. Der er gode parkeringsfaciliteter og det fremstår lyst og åbent med en god planløsning, som giver gode muligheder for de fleste virksomheder. Vi har nu udlejet til Hella Gutmann Solutions og tidligere også lokalerne til NetIP, så nu glæder vi os til, at vi kan finde endnu en virksomhed til de sidste 740 m² ledige kontorlokaler.”
Kontorejendommen på Lundborgvej 16 i Viborg ligger ud til den trafikerede Vester Ringvej, som gør det nemt at komme mod Aarhus og Aalborg. Ejendommen ligger i det vestlige erhvervsområde i Viborg, som er i god udvikling. Det ses bl.a. ved, at Dahl Biler og HTH Køkken senest er flyttet til i en nybygget ejendom. Blandt naboerne til ejendommen er desuden bl.a. Dahl Advokater, Agilease og Volkswagen.
Se kontorejendommens resterende 740 m² ledige kontorlokaler her