Dansk Folkehjælp får stor donation på 500.000 kr.
Alle bliver berørt af coronakrisen, men nogle er hårdere ramt end andre. Krisen har forværret mange børnefamiliers økonomiske situation, og det kan ses på det rekordhøje antal af familier, som har søgt om julehjælp i 2020. Dansk Folkehjælp er en af de foreninger, der hjælper de mange, udsatte enlige forsørgere, ved at uddele julehjælp. Behovet for julehjælp stiger årligt, og for mange er julen det største problem. Derfor har Poul Erik Bech Fonden ekstraordinært valgt at give foreningen en donation på 500.000 kr. til uddeling af julehjælp. Læs mere om Dansk Folkehjælp får stor donation på 500.000 kr. her.
Poul Erik Bech Fondens Kunstpris
Afgangseleverne på Det Kongelige Danske Kunstakademi holder hvert år en større udstilling på Charlottenborg for at markere afslutningen på deres uddannelse. For tredje år i træk har vi uddelt en kunstpris til en af disse nyuddannede kunstnere på baggrund af afgangsudstillingen. Kunstprisen er en økonomisk håndsrækning på 50.000 kr., der forhåbentlig bidrager til karriereudviklingen for modtageren. Vinderen blev Luna Emilie Printz for hendes videokunstværk ved navn: Eyelids. Juryen bestod af kunstner Julie Nord, direktør for KØS Ulrikke Neergaard og gallerist Tom Christoffersen. Læs mere om kunstværket og begrundelsen for valget her.
Foreninger som har modtaget støtte fra Poul Erik Bech Fonden i Q4 2020
Nedenfor ses de seneste foreninger, som har modtaget støtte fra fonden.
Eventyrjul i Valby
Har modtaget donation på 20.000 kr. til indkøb af ekstra gode julegaver til børnene og indhold til madkurve. Overrakt af Jeppe Lindahl-Berg, Partner Valby, Bolig.
Læs mere her.
Et Hjerte for alle, Aabenraa
Har modtaget donation på 25.000 kr. til julehjælp til værdigt trængende familier i Aabenraa. Overrakt af Thomas Hansen, Partner Aabenraa, Bolig.
Læs mere her.
En go’ jul for flere, Sønderborg
Har modtaget donation på 20.000 kr. så alle i Sønderborg kan få en god jul. Foreningen køber bl.a. gaver, som består af gavekort, der udstedes til de lokale handelsbutikker i Sønderborg. Overrakt af Carsten Holm Barnekov, Partner Erhverv, Sønderborg.
Læs mere her.
Avedøre Kirke, Hvidovre
Har modtaget donation på 15.000 kr. til finansiering af juleposer til børnefamilier, som er i en svær økonomisk situation. Overrakt af Kasper Larsen, Indehaver Bolig, Hvidovre. Læs mere her.
Barnets Glæde, Amager
Har modtaget donation på 50.000 kr. til julehjælp, indkøb og uddeling af beklædningsgenstande og fodtøj. Overrakt af Lars René Sørensen, Indehaver Bolig, Amager.
Læs mere her.
Foreningen HUSET
Har modtaget donation på 25.000 kr. til afholdelse af en juletur til Tivoli i København for socialt udsatte børnefamilier i Herning. Overrakt af Kasper Ladekjær og Ib Schiermer, Partner Erhverv og Partner Bolig, Herning.
Læs mere her.
Gladsaxe Frivillig Julekomité
Har modtaget 25.000 kr. til uddeling af julehjælp til værdigt trængende familier i Gladsaxe Kommune. Overrakt af Jan Krogh, Ejendomsmægler Bolig, Søborg.
Læs mere her.
Børnenes kontor, Odense
Har modtaget donation på 25.000 kr. til finansiering af tøjbilletter til udsatte skolebørn på Odenses skoler. Overrakt af Karsten Sommerlund og Morten Nancke, Partnere Bolig, Odense C.
Læs mere her.
Mødrehjælpen Holbæk
Har modtaget 10.000 kr. til projekt “Den Rullende Kagemand”, som giver børn fra økonomisk trængte familier, i alderen 3-12 år, en ”fødselsdagsfest for børnehaven/klassen”. Overrakt af Mads Pugerup Rasmussen og Allan Bachmann, Indehavere Bolig, Holbæk.
Læs mere her.
Mødrehjælpen Randers
Har modtaget donation på 50.000 kr. til udflugt til Den Gamle By i Aarhus samt indkøb af julegaver til udsatte børn. Overrakt af Søren Kellberg, Afdelingsleder Bolig, Randers.
Læs mere her.
Kolding Krisecenter
Har modtaget donation på 10.000 kr. til indkøb af legetøj til krisecentret eller jule-/fødselsdagsgaver til børnene på centret. Overrakt af Mads Frees Clausen, Afdelingsleder Bolig, Kolding.
Læs mere her.
Dansk Folkehjælp, Aalborg
Har modtaget donation på 50.000 kr. til finansiering af julehjælp til de fattigste og mest udsatte børnefamilier i Danmark. Overrakt af Frank Jensen, Partner Erhverv, Aalborg.
Læs mere her.
Julekomitéen af 1922, Holbæk
Har modtaget donation på 25.000 kr. til finansiering af julehjælp til værdigt trængende børnefamilier i Holbæk. Overrakt af Mads Pugerup Rasmussen og Allan Bachmann, Indehavere Bolig, Holbæk.
Læs mere her.
Mandecenter Fyn, Odense
Har modtaget donation på 20.000 kr. til indkøb af legetøj og udflugter for fædre og deres børn. Overrakt af Lars Damsholdt Balle, Partner Erhverv, Odense C.
Læs mere her.
Broen Hillerød
Har modtaget donation på 50.000 kr. så de kan hjælpe ekstra mange børn og unge til at få en oplevelsesrig hverdag med et aktivt fritidstilbud. Overrakt af Stephen Berthelsen, Partner Erhverv, Hillerød.
Læs mere her.
Poul Erik Bech Fonden støtter dem, der gør en forskel for andre
I 2015 gennemførte vi et generationsskifte i virksomheden, som betyder, at EDC Poul Erik Bech i dag, for størstedelens vedkommende, er ejet af en almennyttig fond. Rundt om i landet er der foreninger med frivillige ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for andre. De er med til at skabe glæde ved at arrangere udflugter og aktiviteter for dem, der trænger til at få en hverdag med flere smil. Dem støtter Poul Erik Bech Fonden, og vores støttemidler kommer fra overskuddet i mæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech.
Ved udvælgelsen af projekter lægger Poul Erik Bech Fonden vægt på, at frivillige kræfter er involveret, og at støtten gives direkte til slutbrugeren og ikke dækker administration. Fonden ønsker at være med til at skabe glæde og lyspunkter og være en aktiv del af det lokalsamfund, som vi arbejder i. Fonden støtter fortrinsvist foreninger, der gør en forskel for børn, der trænger til flere smil i hverdagen.
Ansøgninger til fonden indsendes via det elektroniske ansøgningsskema på fondens hjemmeside. Læs mere om fonden og dennes støtteprojekter på www.poulerikbechfonden.dk