Stærk partnerprofil til EDC Erhverv Poul Erik Bech Køge

Brian Skov Andersen startede i erhvervscentret i maj 2017. Sidenhen er det gået stærkt og efterspørgslen er stor. Han indtrådte derfor som partner pr. 1. januar 2018 og ser frem til et nyt år med positiv udvikling i markedet.

Motorvejsnettet, den nye højhastighedsbane og Køge Havn er nogle af de nøgleprojekter som gør Køge til en af Danmarks mest fremadstormende ejendomsmarkeder. Brian Skov Andersen har virkelig mærket de positive tendenser og har siden maj haft kontakt til mange virksomheder, der søger eller skal sælge ejendomme i Køge og omegn. Desuden er den stigende interesse fra de større investorer en medfaktor for, at der lige nu er godt gang i handlerne.

”Vi oplever i øjeblikket en spændende udvikling af byen. Skiftet fra at være en meget traditionel by til at være Sjællands nye kraftcenter er super interessant. Det store boom i nye arbejdspladser og ikke mindst antallet af uddannelser udbud på campus er med til at drive udviklingen i byen – herunder fx med de 3000 nye arbejdspladser på det nye universitetshospital og de arbejdspladser der ligeledes følger med til udvidelsen af transportcentret, Køge Kyst udvidelserne på havnen samt de virksomheder som flytter til byen som følge af byudviklingen,” fortæller Brian Skov Andersen.

”Med den positive udvikling, har jeg taget valget om at blive partner af virksomheden,” fortæller han. Brian har en finansiel baggrund og har været 12 år i Nykredit i diverse lederstillinger – herunder de sidste 5½ år i Køgeafdelingen.

Regionsdirektør, John Borrisholt, er glad for partneroptagelsen.

”Vi byder Brian velkommen som partner i virksomheden. Det er en del af vores strategi at optage partnere, da vi tror på de lange relationer – det er både trygt og givtigt for partneren selv, os og naturligvis for kunderne,” udtaler regionsdirektør John Borrisholt om partneraftalen. Han nævner samtidigt, at EDC Erhverv Poul Erik Bech har mange investorer i deres netværk, som gerne vil handle i regionen.

”Vi mærker særligt en stor efterspørgsel på boligudlejningsejendomme, hvilket er logisk, da der ingen tomgang er på disse i Køge – ifølge vores Køber-/Lejerkartotek pr. 1/1 2018, søger hele 342 investorer faktisk boligudlejningsejendomme i Region Sjælland. Køge er et område i klar vækst og derfor er det positivt at vi nu har en stærk partner, som kan drive forretningen fremover,” fortæller John Borrisholt.

Kontakt
Brian Skov Andersen, partner og erhvervsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech Køge på tlf. 28962051 og mail bsa@edc.dk