”Som det nok er de fleste bekendt, så er antallet af internationale ejendomskunder i Danmark steget, og hos os er de internationale forretninger steget markant gennem de seneste år. Når et forretningsområde har en vis størrelse, giver det god mening at udskille det separat,” fortæller Poul Erik Bech om baggrunden for den nye afdeling, som får til huse på Bremerholm i København. Han fortæller, at det er en del af virksomhedens strategi, at specialisere sig indenfor de forskelligartede markeder.
”Vi har specialister indenfor alle ejendomsrelaterede opgaver, fx udlejning, lejerrepræsentation, investering, off-market, ejendomsvurderinger og research/analyse. Derfor er det en helt naturlig ting for os, at vi har samlet et erfarent og dedikeret team, som fokuserer på at tilbyde full-service ydelser til internationale investorer og tilsvarende udenlandske virksomheder i Danmark,” udtaler Poul Erik Bech.
Head of International Relations i EDC International Poul Erik Bech bliver Helle Nielsen Ziersen, der er partner i virksomheden og har 20 års erfaring med internationale aktører.
”Gennem en årrække har vi opbygget et stærkt netværk af såvel udenlandske investorer som samarbejdspartnere, og vi har igangværende opgaver indenfor opkøb af nye porteføljer, off-market transaktioner, tenant representation, porteføljevurderinger og ejendomsadministration,” slutter Helle Nielsen Ziersen.
Læs mere her