Lægger du vægt på en høj grad af personlig frihed og sætter pris på, at næsten ingen dage ligner hinanden, og kan du lide at være i kontakt med mange forskellige persontyper – så er der næppe andre jobs der kan matche.
Du bestemmer i høj grad din egen indtjening, som kan være ganske attraktiv. Det er meget simpelt – jo mere du lægger i jobbet jo mere får du ud af det. Du forstår værdien af at give dine kunder lidt mere end de forventer og dermed opbygge en stor kontaktflade.
En stor del af tiden er du ude at fremvise boliger, tage boliger til salg for sælgere og følge op telefonisk eller ved møder med sælgere og købere. Du har som andre en 5-dages arbejdsuge, men forstår at være til stede, når sælgerne og køberne vil handle. Det betyder også, at der indgår aften- og weekendarbejde.
Der er ingen formelle krav til at arbejde med salg af boliger, men der skal være en faglig ansvarlig ejendomsmægler i hver bolighandel. For at holde et højt fagligt niveau, foretrækker vi i EDC Poul Erik Bech, at de der beskæftiger sig med bolighandel også tager ejendomsmægleruddannelsen. Den kan du for eksempel tage sideløbende med et traineeforløb.
Hvis du ikke er trainee, forventer vi, at du har en solid salgserfaring fra andre brancher – gerne fra ejendomsbranchen eller den finansielle sektor. Der er også gode muligheder for at blive ansat med anden erfaring, hvis din personlige profil er den rigtige.
For at blive registreret ejendomsmægler skal du gennemføre ejendomsmægler-uddannelsen (Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning) og have mindst to års erfaring med ejendomsmæglerarbejde i en boligbutik.
Som ejendomsmægler skal du være en god menneskekender, have et højt energiniveau og være initiativrig. Du er udadvendt og netværksskabende – og du kan gå ind for vores værdier i form af flid, etik og købmandsskab.
I EDC Poul Erik Bech giver vi gode muligheder for at blive optaget som partner. Du kan læse mere om at blive partner her.