Efter at have været sagskoordinator ni år hos andre ejendomsmæglere og senest som ekstern koordinator, startede Mette Bach den 1. april 2024 som sagskoordinator hos EDC Poul Erik Bech Allerød/Lynge/Birkerød.
”Jeg blev kontaktet af HR i EDC Poul Erik Bech et par uger efter jeg var stoppet i mit tidligere job, så timingen var helt perfekt, og jeg skulle ikke bruge lang tid på at takke ja tak til jobbet,” siger Mette Bach.
”Jeg har gennem mine ni år som sagskoordinator tilegnet mig god erfaring i rollen. Jeg har det bedre på den side af bordet end ejendomsmægler-siden og jeg kan godt lide at hjælpe dem på vej. Jeg trives med forskellige opgaver og vil 100 gange hellere have flere hatte på end at sidde med det samme hver dag. Jeg kan godt lide at samle trådene og hjælpe med at bevare overblikket.”
”Mest af alt, motiveres jeg af at give vores kunder en tryg og god oplevelse. I alle mine år som sagskoordinator har jeg ikke oplevet en utilfreds kunde, så mit udgangspunkt, hver gang jeg snakker med en kunde, er at give dem en tryg og god oplevelse,” siger Mette Bach.
Ikke to dage der er ens
”Det er fedt, lærerigt og spændende at møde på arbejde hver dag. Vi har en god dynamik på kontoret og det er en fornøjelse at komme på arbejde. Man kan godt tænke, at arbejdsdagene som sagskoordinator ofte er ens, men faktisk er der ikke to dage der er ens. Jeg arbejder med mennesker hver dag og der er ikke to mennesker der er ens, og derfor er der heller ikke to dage der er ens.”
”Lige i starten tænkte jeg, puha, jeg lærer aldrig alle de systemer at kende. De er noget anderledes end de andre steder, jeg har været. Men man finder hurtigt ud af det og systemerne er jo med til, at gøre din arbejdsdag nemmere. Så selvom det kan virke uoverskueligt i starten, så er det, det hele værd, når først man har lært systemerne at kende,” fortæller Mette Bach.
Sparring med andre koordinatorer
Sidst men ikke mindst fremhæver Mette Bach det gode samarbejde på tværs af afdelinger og butikker:
”Jeg oplever et helt andet og meget bedre samarbejde på tværs af de forskellige afdelinger. Vi har sagskoordinator-dage, der er meget givende. Her får man sat ansigt på andre sagskoordinatorer fra andre butikker og det gør det meget nemmere, når man skal række ud til dem. Jeg oplever et godt samarbejde i hele koncernen og en vilje til at hjælpe og sparre med hinanden.”
”Derudover vil jeg fremhæve starten med introdag på hovedkontoret i København, hvor alle nye medarbejdere møder hinanden og Jane og Poul Erik. Man bliver vist rundt og fortalt om de forskellige afdelinger og virksomheder, og det giver en følelse af, at være en del af et større fællesskab, selvom man sidder i en boligbutik på 5-6 personer. Alt i alt er jeg utrolig glad for min start i EDC Poul Erik Bech og at være en del Danmark største ejendomsmæglervirksomhed,” slutter Mette Bach.