På Liselundsvej 5 i Stubbekøbing har EDC Landbrug Poul Erik Bech fået en attraktiv planteavlsejendom til salg for 73 mio. kr. Landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech, Frank Poll, fortæller:
”Vi er glade for at have fået endnu en planteavlsejendom i denne størrelsesorden til salg. Ejendommen udstråler en nærmest godslignende karakter, og hovedhuset fra 1952 består af 252 m2 moderniseret bolig med respekt for det originale byggeri og husets charme. Derudover råder ejendommen over yderligere tre boliglejemål, der allerede er udlejet, og derfor tjener som ekstra indkomstkilde. Ejendommens driftsbygninger er desuden i god stand, og sikrer de optimale forhold for at drive et moderne landbrug.”
Grønt potentiale
Ejendommens grundareal udgør 228 ha velarronderet jord, og består primært af JB6, der er noget af den bedste landbrugsjord, du kan finde i Danmark.
”180 ha dyrkes på nuværende tidspunkt med traditionelle salgsafgrøder, mens den resterende jord består af 11 ha vedvarende græs og 29 ha skov. Skoven inviterer desuden til spændende natur- og jagtoplevelser, og der er er generelt et varieret dyreliv omkring ejendommen. Ejendommen er i flere år drevet med principperne for reduceret jodbehandling, og sælger har været en af foregangsmændene på området. Effekten af reduceret jodbehandling har vist sig i en meget god jordstruktur, som understøtter det høje udbyttepotentiale” forklarer Frank Poll, EDC Landbrug Poul Erik Bech og supplerer:
”Ejendommens jord har desuden et enormt udviklingspotentiale, da der er potentiale for at opføre grønne produktionstiltag som fx solcelle- og vindmøllepark. Ejendommen kan hermed blive en aktiv bidragsyder til den grønne omstilling, hvilket er mere aktuelt end nogensinde med tanke på den nye trepartsaftale om dansk landbrug.”
Liselundvsej 5 er beliggende i Guldborgssund Kommune og har ca. 2 km til Stubbekøbing med skoler og indkøb.
Læs mere om planteejendommen her og tilmeld dig Landbrug Fokus.