Flere landmænd har oplevet en historisk god høst i 2022 både i forhold til prisen og mængde. De gode afregningspriser på afgrøder, mælk og oksekød har medført en høj indtjening og dermed stærk efterspørgsel efter dansk landbrugsjord. Det har bl.a. påvirket udviklingen i hektarpriser positivt som nu befinder sig på 166.500 kr./ha i årets 2. kvartal. Det er dog ikke udelukkende den primære drift, som oplever stigninger i øjeblikket, hvor også landbrugsjord til klimakompenseringsformål bl.a. beplantning og skov har oplevet interesse. Selvom renterne er stignende viser inflationen faldende tendenser, også hurtige faldende tendenser, hvilket forventes at bringe renterne til fornuft igen. Det får med rimelig sandsynlighed prisstigningerne på jord til atter at udvikle sig i en positiv retning de kommende år.
Tiden må vise, om økonomien kommer under pres af de politiske ambitioner i den af Folketinget vedtagne landbrugsaftale. Her får landbruget bindende klimareduktionsmål på 55-65% i 2030 og kvælstofudledningen skal reduceres med 10.800 tons. Desuden kommer den kommende CAP-reform i EU-regi med at omlægge hektarstøtten og reformens krav til øget udtagning af jord. Det bliver også et krav, at 20% af landbrugsstøtten bliver betinget af, at bedriften lever op til fastsatte grønne indsatser (Eco-schemes).
Fortsat stor efterspørgsel
Ser vi på udviklingen i antallet af solgte landbrugsejendomme har det generelt været stigende frem til 2021. Tallene for 1. halvår 2022 viser imidlertid et år med færre handler ift. 2021. Helt konkret er antallet af solgte landbrugsejendomme faldet med 20% i 1. halvår 2022 ift. 1. halvår 2021. Det kan dog formentlig tilskrives den nuværende økonomiske situation, hvor renter og inflation får køberne til at stå på bagben, og salget drives ned. Men som nævnt tidligere ses tendenser for faldende inflation og dermed et håb om comeback for salgstallene af landbrugsejendomme fremadrettet.
Særligt antallet af solgte landbrug på mellem 5-30 ha. har set en markant stigning. Mindre landbrug har været i høj kurs de seneste år. Det kan til dels tilskrives rent professionelle landbrugs meropkøb, men på det seneste ses også en tendens til, at flere ønsker at flytte på landet. En trend der særligt har fået fart grundet Corona, hvor bylivet synes mindre attraktivt for nogle.
Stigende salgspriser på landbrugsprodukter
Over det seneste år er der sket en betydelig udvikling i priserne for byg, hvede, mælk, oksekød og raps, hvor kun svinekød ikke har fulgt med i samme grad. En global mindre høst i 2021 bl.a. i Nordamerika og andre toneangivende kornproducerende lande, hvor bl.a. tørke har været et stort problem har reduceret udbuddet og øget priserne markant. Desuden må det siges, at stigning i bl.a. fødevarer og korn har været en af de primære drivere for de markante stigninger i inflationen, som pt. gør sig gældende.
Dertil kommer, at krigen i Ukraine har ledt til kraftigt stigende produktionsomkostninger. Her er det særligt stigninger i olie-, gas- og kulpriserne, som har hævet omkostningerne ved fødevareproduktion. Høje priser på foder og energi gør, at grise- og fjerkræproducenterne er særligt hårdt ramt. Overordnet set er det danske marked påvirket af globale faktorer gennem højere verdensmarkedspriser. Priserne på afgrøder spiller en central rolle for landburgets rentabilitet. De positive udsigter til indtjening i landbruget generelt, vil alt andet lige have en positiv indflydelse på efterspørgsel efter landbrugsjord.
Det er ikke til at sige om den opadgående indtjeningstrend vil fortsætte, om ikke andet må det forventes, at en del af inflationen forårsaget af midlertidige energiprisstigninger vil aftage og dermed lægge en dæmper på udviklingen. Hvis det i større grad sænker kornpriserne og i mindre grad de høje gødningspriser, vi oplever pt., vil det blive mindre favorabelt at dyrke korn som i øjeblikket.
Kilde: Danmarks Statistik, baseret på prisen pr. 100 kg.
| Produkt | Byg | Hvede | Mælk | Oksekød | Raps | Slagtesvin |
| Ændring fra 2020M08-2022M08 | 88% | 67% | 60% | 30% | 55% | 10% |
Dynamikken i afspejlede priser for fødevarer er langsom. Derfor har stigninger i produktionsomkostninger først for nyligt givet udslag i højere priser for forbrugerne. De høje fødevarepriser som forbrugerne pt. oplever, skyldes både situationen i Ukraine, at den traditionelle store eksport af korn fra Sortehavet har været forsinket og tilbageholdt, og at det generelt er blevet dyrere at producere varerne. Og så skyldes det ikke mindst Coronakrisen, hvor den globale produktion led under nedlukninger, mangel på arbejdskraft og forsyningsproblemer. Udviklingen i fødevarepriser kan potentielt betyde ændrede forbrugsmønstre, hvor flere privatpersoner er nødt til at købe mindre kød. Det taler yderligere ind i den aktuelle klimadebat, hvor flere advokerer for mindre forbrug af særligt rødt kød. Hvilke langsigtede konsekvenser de nuværende prisstigninger vil have på forbrugsmønstre er stadig uvist, men noget tyder på, at vi ser ind i en fremtid, hvor der skal tænkes i alternative og innovative løsninger for at mindste den samlede CO2-udledning.
Renten er steget markant i 2022 og er nu på niveau med 2011. Det opadgående pres på de lange renter kan tilskrives en kombination af den stigende økonomiske aktivitet efter genåbningen af de fleste økonomier, globale logistikproblemer og stigende energipriser. Det skyldes, at store verdensomspændende nedlukninger, tårnhøje fragtrater og forsinkede leverancer har skabt flaskehalse på adskillige markeder med store prisstigninger til følge. Spørgsmålet er om renterne kan vende retur mod de 1% i nogenlunde samme hastighed som de steg til 5%.
Modsatte effekter af ny CAP-reform
Foruden de makroøkonomiske forhold er de politiske beslutningsrammer noget af det, der har størst betydning for udviklingen i landbruget. Især EU’s nye landbrugspolitik, i form af CAP-reformen, som træder i kraft pr. 1. januar 2023, kan få stor betydning for de danske landmænd.
En central del af aftalen er at omlægge hektarstøtten. Det vil alene reducere arealtilskuddet gennemsnitligt for planteavlsbedrifter med mellem 500-1.000 kr. og for kvægejendomme med min. 2.000 kr. pr. ha. I stedet vil 25% af ha.-støtten i fremtiden gå til såkaldte bio-ordninger kaldet ”eco-schemes”, der er miljø- og klimavenlige tiltag, som vil kunne modtage ekstra landbrugsstøtte. En anden ændring i støttemulighederne er, at unge nyetablerede landbrug fra 2023 kan modtage et etableringstilskud, i stedet for som i dag at få støtten udbetalt som tillæg til grundbetalingen. Det vil alt andet lige løfte unges muligheder for at etablere sig i landbrug og fremme den grønne omstilling.
Et andet element af reformen stiller nye krav om at udtage 4% af omdriftsarealet. Her kan fjernbrak blive en eftertragtet vare, der kan være en kerne til løsningen for mange landbrug, der ikke opfylder kravene om udtagning af 4% af omdriftsarealet. Det kan måske udligne en del af forskellen i prisen på landbrugsjord landet over. Landbrugsdrift foretaget på dyrere jordarealer i områder som bl.a. Region Sjælland vil have incitament til at efterspørge leje af jordarealer i dele af landet, hvor prisen er lavere, for at udlægge disse til fjernbrak for dermed at opfylde udtagningskravet. Det vil især kunne øge forpagtningspriser på magre jorde, hvor lejeprisen vil kunne overstige afkastet på selve dyrkningen af jorden.
