God start for landbrugsafdeling i Jylland skaber optimisme for 2025

EDC Landbrug Poul Erik Bech Jylland slog for første gang dørene op den 1. oktober 2024. De første tre måneder er gået med at opbygge afdelingen, men via netværk og med Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed i ryggen, er landbrugsafdelingen i Jylland kommet godt fra start. Det fortæller landbrugschef Ole Windfeld Nielsen, der kan glæde sig over allerede at have solgt de første to sager og flere er på vej.

Den 1. oktober 2024 kunne EDC Landbrug Poul Erik Bech fejre en milepæl. Her åbnede Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed nemlig en landbrugsafdeling i Jylland, som gjorde, at ambitionen om at blive landsdækkende landbrugsmægler kom et skridt nærmere. Ole Windfeld Nielsen blev ansat som landbrugschef for den jyske del af forretningen, og han fortæller om de tre første måneder:

”Vi er kommet rigtig godt fra start, og vi har allerede kunne sætte flueben ved solgt ud for flere af vores sager, så ikke nok med, at vi hurtigt fik sagerne på hylderne, så har vi også allerede fået solgt dem. Derudover har vi allerede fået yderligere nogle sager til salg, og der er mere på vej ind. Jeg startede fra bunden, men har fået en rigtig god oplæring af vores landbrugschef Frank Poll, der er ansvarlig for Sjælland og øerne, samtidigt har mine kollegaer i EDC Erhvervscentrene i Aabenraa og Sønderborg hjulpet mig godt ind i processer og arbejdsgange. Det er en kæmpe fordel i mit arbejde at være en del af Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og vi har vist vores berettigelse i Jylland fra start.”

”Lige nu er størstedelen af vores aktivitet i Sønderjylland, hvor jeg også bor og arbejder, men ambitionen er at løse opgaver i andre dele af Jylland. I øjeblikket har vi bl.a. en planteavlsejendom i Almind ved Kolding til salg og ligeledes en landejendom i Ansager, så det fordeler sig rimelig godt rundt omkring i det sønderjyske.”

Ole Windfeld Nielsen er uddannet faglært landmand og har bl.a. været salgschef for den hollandske genetikvirksomhed Alta Genetics med ansvar for Danmark og siden 2003 har han haft sit eget lille genetikfirma, hvor han har købt og solgt embryoner til kvæg i flere lande. Derudover er Ole Windfeld Nielsen et kendt ansigt i landbruget, da han er dommer ved kvægkonkurrencer i både Danmark og udlandet, hvor han var landskuehoveddomer ved Herning Landsskue. Senest har han været i Nordirland til en stor international kvæg-konference.

Jord er særligt efterspurgt
Selvom Ole Windfeld Nielsen blot har været ’i marken’ i tre måneder, mærker han allerede en tydelig tendens i markedet, fortæller han:

”Vi får en del henvendelser fra landmænd og kunder, der søger landbrugsjord. Jordpriserne er steget markant de sidste 3-5 år og selvom de er stagneret en smule på det seneste, så er det forventningen, at jordpriserne vil blive ved med at være et stærkt aktiv. Vi oplever stor efterspørgsel efter landbrugsjord og har flere købeklare i vores køberkartotek, så hvis nogle har overskydende landbrugsjord, er det værd at overveje at sælge.”

”Med stigende jordpriser og landbrugsejendomme i høj kurs, forventer vi, at 2025 bliver et godt år, hvor vi kan fortsætte de lovende takter fra vores start i 2024. Derudover er renten er på vej yderligere nedad, så vi er rigtig glade for den gode start og forventer, at vi kommer til at have travlt i 2025,” afslutter Ole Windfeld Nielsen.

Se landbrugsejendomme til salg hos EDC.

Ole Windfeld Nielsen

Landbrugschef
Telefon: 58587740
Mobil: 31253816
E-mail: own@edc.dk