Siden 2. verdenskrig har aktiemarkederne i gennemsnit brugt 43 dage på at gå fra total panik til at have indhentet det tabte ved geopolitiske konflikter. Er det så anderledes nu? For nogle sektorer må man sige, at det gør det formentligt, men historisk viser det sig, at det bliver hverdag igen. Det mindset om, at hverdagen går videre, vil også komme til udtryk for efterspørgslen og jordpriserne. Øjensynligt kan det få nogen til at bremse op, hvilket kan præge 1. og 2. kvartal 2022, men beholdes det lange lys på frem mod 2026-2028, så vil vi se højere priser end nu på jord.
Negativ realrente – hvad er værdien af vores midler?
På den korte bane kan vi ikke løbe fra inflationen på 5,8%. Den tyske 10-årige statsrente handles omkring 0%. Det betyder, at vi har en negativ realrente på 5,8%, hvilket er historisk. Hvis vores midler, som vi har mange af, står kontant mister vi pt. over 6% i afkast/købekraft (negativ indlånsrente). Dvs. kontant placering af midler er det mest ringe. Så snart der er lidt mere ro på konflikten, vil det få folk og virksomheder til at købe endnu mere massivt ind på aktier og ejendomme, men også investere ind i materiale og energivirksomheder. Det vil igen betyde, at økonomien kommer ud af den økonomiske opbremsning.
Krig og højere kapitelstakster
Behovet for strategisk at have jord i sin portefølje er steget markant fra slut 10’erne her for start 20’erne. Med de store prisudsving vi oplever på korn og råvarer, så har der de senere år været et større strategisk ønske om at inddrage jord, hvis man har animalsk produktion. Med krigen mellem Ukraine og Rusland og konsekvensen for et i forvejen presset råvaremarked, så er incitamentet for at inddrage jord ikke blevet mindre. Tværtimod vil den strategiske ændring fortsat medføre stor efterspørgsel efter landbrugsjord.
